9: Industri, Innovation og Infrastruktur

Det niende af FN's Verdensmål handler om at bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation.

Industrialisering lyder måske som noget der hører fortiden til, men det er nødvendigt for nogle af verdens mindre udviklede lande, da de lige nu kun sælger alle deres råstoffer videre, og dermed ikke producerer yderligere værdi og arbejdspladser med dem. Industrialisering i mindre udviklede lande, vil også være med til at gøre industrien mere bæredygtig ved at mindske transport, og kan desuden forbedre minedrift og landbrug. For at kunne muliggøre den positive udviklingen, er det også nødvendigt at lande får etableret eller opretholdt den mest basale infrastruktur som veje og internetdækning. 

I lande som Danmark, der har gennemgået en god infrastruktur og har opnået en industrialisering, kan vi fokusere på innovation. Dette gør Folketinget og Tønder Kommune ved at øge samarbejdet med og vilkårene for virksomheder, og ved at understøtte uddannelse, der er med til at skabe mere viden og bedre ideér. 

For at læse mere om mål 9 kan du kigge på siden for verdensmålene her: https://www.verdensmaal.org/9-industri-innovation-og-infrastruktur 

Herunder kan du se, de delmål, der skal være med til at uddybe de områder, som hører ind under målet. 

Delmål 9.1: Byg Bæredygtig Og Robust Infrastruktur 

Delmål 9.2: Støt Inkluderende Og Bæredygtig Industrialisering

Delmål 9.3: Øg Små Virksomheders Adgang Til Finansielle Tjenesteydelser 

Delmål 9.4: Opgradér Alle Industrier Og Infrastrukturer For Bæredygtighed

Delmål 9.5: Styrk Forskning, Og Opgradér Industriteknologi

Delmål 9.A: Styrk Bæredygtig Infrastruktur I Udviklingslandene

Delmål 9.B: Støt National Teknologiudvikling Og Forskning I Udviklingslandene

Delmål 9.C: Giv Alle Adgang Til Informations- og Kommunikationsteknologi