UGE17 i 2025

Velkommen til UGE17 - en festuge for FN's Verdensmål i hele Tønder Kommune!

I april 2023 afholdte vi for allerførste gang UGE17, som er en festuge for FN's Verdensmål. 
Ugen blev lavet i et samarbejde mellem bibliotekerne og over 20 lokale samarbejdspartnere i form af foreninger, virksomheder og institutioner, som alle bidrog til festugens program på den ene eller den anden måde. Det betød en uge fyldt med alverdens aktiviteter for alle aldersgrupper og for enhver smag spredt rundt omkring i hele kommunen.

I 2024 gjorde vi det hele igen! Dette mundede ud i et spændende program med i alt 35 arrangementer, hvoraf 14 af dem havde biblioteket som arrangør, og hele 21 arrangementer blev afholdt af vores dygtige UGE17-samarbejdspartnere rundt omkring i Tønder kommune. Over 500 borgere deltog i festugens program for UGE17 2024, og vi håber selvfølgelig på endnu flere i UGE17 2025. 

Aktiviteter og nyheder i forbindelse med UGE17 offentliggøres her på siden, så følg med, når hele Tønder Kommune igen går sammen om at fejre FN's Verdensmål i 2025!

Hvad er UGE17? Formålet med UGE17 er til dels at gøre dig og alle kommunens borgere klogere på FN's Verdensmål gennem en masse gode, hyggelige, spændende og lærerige oplevelser, der alle er bygget op om bæredygtighed, der kan inspirere dig til, hvordan du selv kan få lidt mere bæredygtighed ind i din hverdag og dermed kan være med til at hjælpe hele verdens mål på vej.
Derudover håber vi også på, at du i UGE17 kan blive klogere på nogle af kommunens foreninger, virksomheder og institutioner, og på hvordan de hver især arbejder med bæredygtighed på den ene eller den anden måde i dit lokalområde - både i UGE17 og resten af årets uger.