- Date
- Tid
- 10:00 - 11:00
- Pris
-
Standard: Gratis
- Bibliotek
- Tønder Bibliotek
- I samarbejde med
- Tønder Kommunale Tandpleje
- Adresse
-
Richtsensgade 10
6270 Tønder
Danmark
Når man får en lille ny, er der mange ting at tænke på - også de første tænder.
Derfor kommer Tandplejen på besøg på biblioteket. Du kan møde Yrsa og Lone, tandklinikassistenter fra Tønder Kommunale Tand- pleje. De arbejder til dagligt med små børns tandpleje.
De vil dele ud af deres viden og erfaring og give gode råd til dig som forælder.
Der bliver også tid til spørgsmål og en uformel snak - og selvfølgelig til hygge i bibliotekets dejlige rammer, hvor du også kan møde andre forældre.
Barsel på Biblioteket er et hyggeligt og uformelt mødested for alle kommunens forældre med børn i alderen 0-1 år. Til barsel på biblioteket vil der være en række faglige oplæg om relevante emner. Arrangementet foregår primært i bibliotekets studiesal i nærheden af puslefaciliteter. Tag gerne en dyne eller et tæppe med, som din baby kan ligge på til arrangementet.
Hyg dig med din baby, og mød andre på barsel.
Der serveres kaffe/te og frugt til forældre.
Der skal kun bestilles billet til de voksne.