Mød en Bibliotekar

Book 30 minutters møde med en biblioteksmedarbejder

Mangler du hjælp til den opgave du sidder og bakser med lige nu, hjælp til at kunne finde rundt i bibliotekets informationsdatabaser, hjælp til e-Reolen og Filmstriben eller savner du inspiration til læsning til dig eller dit barn?

Så er hjælpen nær. Med bibliotekets tilbud Mød en Bibliotekar kan du nu bestille 1/2 times online møde med en af bibliotekets ansatte.

Møderne vil foregå enten som et web-møde hvor vi sender dig et link eller over telefonen, og du kan vælge et tidspunkt mandag-fredag i tidsrummet 10-16.

For at vi kan forberede os bedst muligt, skal du booke mindst 2 hverdage i forvejen og gerne angive 2-3 tidspunkter hvor du kan træffes. Husk også at være i god tid hvis du skal bruge litteratur fra et andet bibliotek. Det kan godt tage en uges tid, inden bøgerne kommer.

Ved skoleopgaver vil vi desuden bede dig skrive problemformulering, fag og årgang.

Når biblioteket har modtaget din forespørgsel, bliver du kontaktet af en af vores medarbejdere, som aftaler et tidspunkt med dig for rådgivningen.

Du kan booke et møde ved at udfylde kontaktformularen herunder.

Har du spørgsmål til ordningen er du velkommen til at kontakte os her eller på telefon 7492 9840

BEMÆRK! Indsæt aldrig CPR-nummer eller følsomme oplysninger i formularen.

Læs mere om behandling af persondata i vores privatlivspolitik.