Tønder Bibliotek

Tønder Kommunes Biblioteker - Tønder Bibliotek

Om Tønder Bibliotek

I 1928 oprettede Tønder magistrat et Jugendbibliothek som et børnebibliotek med bøger købt fra en privat samling børnebøger på 158 bind. Samlingen voksede, men bøgerne blev brugt så meget, at de i 1851 var beskadiget i en grad, så biblioteket blev nedlagt. Først i 1912 blev Tønder læseforening etableret med et lokale i bagbygningen til Tønder Landmandsbank i Vestergade 14. Hensigten med læseforeningen var at arbejde for danskhedens fremme, og til det formål fik foreningen en gave på ca. 600 bøger. Men i 1914 fik læseforeningen problemer med de tyske myndigheder, som forbød foreningens medlemmer at benytte lokalerne. Først efter 1. verdenskrig kom der gang i læseforeningen igen, da de i 1919 købte Hans Erichsens gæstgiveri i Spikergade, som efter en ombygning fik navnet Tønderhus.

Efter Genforeningen i 1920 blev Tønder Biblioteksforening stiftet – med det formål at skabe et dansk bibliotek i Tønder. Tønder Bibliotek blev etableret og begyndte sin virksomhed den 1. oktober 1923 i to lejede værelser i Østergade 18, hvor der blev etableret et udlånslokale med ca. 1.400 bind og en læsestue med et bord og 8 stole. I bibliotekets første seks måneder nåede antallet af lånere op på 520, der i alt lånte 10.294 bind.

I 1926 kunne Tønder Bibliotek indvie nye lokaler i Storegade 23, hvor der tidligere havde været den tyske Nordslesvigs Bank. I det år blev der udlånt ca. 28.000 bøger til ca. 1.200 lånere fra Tønder by og opland.

Biblioteket fik status som centralbibliotek for Tønder Amt i 1928, og i 1934 oprettede biblioteket en central for udlån af smalfilm til undervisningsbrug, vistnok den første i Danmark. De næste år nåede biblioteket at have til huse i forskellige lokaler, som den øgede aktivitet krævede plads til, indtil kommunen købte den tidligere Tyske Borgerskole i Richtsensgade 10, hvor biblioteket blev indviet den 12. august 1950. Stueetagen var indrettet med afdelinger for voksne og børn (med hver sin indgang og åbningstider), kontorer og toilet, mens der på 1. sal var oplandssamling, avismagasin, studiekredslokaler, skolecentral og en tuberkulosestation. 2. sal var indrettet med tre lejligheder.

I 1983-84 blev hele huset grundigt renoveret og ombygget, så biblioteket fik rådighed over alle tre etager. 2. sal blev indrettet med katalogafdeling, kontorer, toiletter og frokoststue, 1. sal rummede børnebibliotek og magasin, og i stueplan blev der indrettet en fælles indgang med skranke, voksenudlån og læsesal. I 1989 fik Lokalhistorisk Arkiv plads i et af magasinrummene. Der skete løbende ændringer i huset, magasinet blev reduceret og lokalet indrettet til studiesal/mødelokale, i 2009 var der en stor omrokering, som flyttede børneudlånet ned i stueplan og faglitteratur for voksne og læsesal/aviser op på 1. sal, og indgangen blev indrettet som et mere åbent bogcafe-miljø. I 2022/23 fik børneudlånet et stort løft.

Efter den forrige kommunalreform i 1970, hvor Tønder Amt blev nedlagt, mistede biblioteket sin status som centralbibliotek i 1972, men der blev indledt et samarbejde med Skærbæk Kommune, hvor man i fællesskab købte en bogbus til at betjene det store opland – fra Brøns over Rømø til Møgeltønder. Bussen havde i alt 27 holdepladser og kørte frem til 1995. Tønder Kommunes Biblioteker fik i 2018 en ny, mindre bogbus, da man samarbejdede med AsylSyd om et bibliotekstilbud for flygtninge og asylansøgere på de centre, AsylSyd drev. Da det behov ikke var så stort længere, overgik ”Wimbus” – som bussen blev døbt – til at blive en børnebogbus, der i dag primært kommer ud til skoler og børnehaver.

Tønder og Skærbæk Kommune indgik et samarbejde med Bredebro Kommune om biblioteksbetjening i 1997. Højer Kommune kom med i 2000, så ved kommunalreformen i 2007 var det ”kun” Løgumkloster og Toftlund Kommune, der var de nye i samarbejdet under Tønder Kommunes Biblioteker.

Der har i mange år været fokus på at få bibliotekstilbuddet bredt ud til borgere, der ikke selv kan komme til biblioteket. Allerede fra 1936 begyndte biblioteket at udlåne bøger på Tønder Sygehus, en aftale der fortsatte frem til lukningen af sygehuset i 1988. I 1956 indgik man en aftale om udlån på Leos Alderdomshjem, og fra 1979 blev ”Bogen kommer”-ordningen indført, hvor biblioteket bringer materialer ud til private hjem. Begge tilbud er fortsat i drift i hele kommunen. En aftale med Kriminalforsorgen betød betjening af Tønder Arresthus fra 1979 og frem til dets lukning i 2015. Ligeledes havde man også samarbejde med Tønder Statsseminarium omkring materialeindkøb og personale i perioden 1981-1991. Biblioteket har også været ansvarlig for udgivelsen af en ugentlig lydavis til blinde og svagtseende fra 1984.

I takt med at bibliotekerne har ændret sig fra at fungere som deciderede udlånscentraler til at omfatte en hverdag med projektfacilitering, oplevelsesformidling og til at agere i samskabende processer, har nye personalekategorier også holdt deres indtog. Kravet om ansættelse af faguddannede bibliotekarer faldt allerede væk for år tilbage, og i dag rekrutteres bredt blandt akademikere og andre, ift. hvem der bedst løser de aktuelle arbejdsområder.

Selv om der stadig indkøbes mange fysiske materialer, har bibliotekernes materialer op igennem 2000-tallet i stigende grad gennemgået en forvandling fra materialer i fast form hen imod materialer i digital form. Dette har på mange måder betydet en ændring både for brugerne og for bibliotekspersonalet. Set fra brugerens stol er tilgængeligheden nu blevet ultimativ, idet materialerne, der bl.a. består af elektroniske bøger, artikler og statistik, altid er indenfor rækkevidde. Herudover behøver brugerne i princippet aldrig at møde op i det fysiske bibliotek for at blive klædt på til at kunne bruge bibliotekets elektroniske tilbud. For personalet har dette betydet, at den traditionelle bibliotekarrolle på dette område i en årrække har været i opbrud fra en litteraturopdragende funktion til nu i højere grad at være en funktion, der vejleder folk i at blive gode informationsbrugere, så de ikke drukner i de stigende informationsmængder.

Covid 19-pandemien, der opstod i 2020, fik også betydning for biblioteksbetjeningen, idet biblioteket var helt lukket i to lange perioder, først fra 12. marts til 20. juni 2020 og igen fra 16. december til 21. april 2021. Hjemmearbejde betød først og fremmest, at personalet var nødt til at arbejde hjemmefra med bærbar computer og mobil samt online møder, en mulighed der efterfølgende fortsat bruges, hvis det er hensigtsmæssigt. Alle bibliotekets digitale tilbud blev formidlet endnu mere, især adgang til eReolen og Filmstriben, men også udvidet hjemmeadgang til flere søgetjenester. Midt i april 2020 fik lånerne tilbudt, at de via bibliotekernes hjemmeside kunne bestille en ”lykkepose”, som personalet klargjorde til afhentning ved bagdøren. Det er fortsat populært for børnefamilier at bestille og få en blandet pose materialer op til ferierne. Der kom også et nyt fokus på udendørs arrangementer, litterære byvandringer og samarbejde med naturvejledere, så pandemien havde også positive bivirkninger.

En ny opgave kom ind i bibliotekerne i september 2021, da man udover i Tønder også fik kommunal borgerservicefunktion i Løgumkloster, Skærbæk og Toftlund. Der havde siden 2013 været placeret en fast kommunal borgerservicemedarbejder på bibliotekerne i Toftlund og Skærbæk, men fra 2021 overtog bibliotekets personale så opgaverne, bortset fra pas og kørekortekspeditioner. Bl.a. skulle alle borgere i 2022 overgå til MitID som ny digital adgang til selvbetjeningsløsninger, hvilket blev en stor opgave for borgerservice.