Bliv klar til sommerens solformørkelse
Den 12. august 2026 rammer en total solformørkelse Europa. Vi har fundet de bedste bøger på hylderne, som gør dig klogere på solen, månen og universet.
Af biblioteket
Delvis solformørkelse i Danmark
En solformørkelse sker, når månen bevæger sig ind foran solen på himlen. På jorden kan vi opleve en total solformørkelse hver 18. måned. Den 12. august er solformørkelsen total i Østgrønland, på Island og i Spanien, mens vi i Danmark vil opleve, at 80-86 % af solens skive bliver dækket af månen – det, som kaldes for en delvis solformørkelse. Vi skal vente helt til 2048, før vi kan opleve en lige så kraftig solformørkelse i Danmark.