Klosteraften med Ingrid Nymo
- Tid
- 19:30 - 21:00
- Sted
-
Løgumkloster Kirke
Slotsgade 11,
6240 Løgumkloster
I samarbejde med
Løgumkloster Menighedsråd, Refugiet, Løgumkloster Højskole, Folkekirkens Uddannelses- Videncenter (FUV), Løgumkloster KirkemusikskoleOBS. arrangementet kræver ikke tilmelding.
Ingrid Nymo, født 1992 i Thy, er uddannet fra Talentskolens forfatterlinje. Hun har udgivet to romaner og har senest udgivet en digtsamling i sommeren 2026.
I 2021 debuterede hun med den anmelderroste roman ”Kloster”, som blev nomineret til Munch-Christensens debutantpris. Efter et stort og livsomvæltende tab rejser hovedpersonen, Linea, ned til et nonnekloster i Rumænien. Her finder hun et fristed og en mulighed for at udforske sin tro og sit forhold til døden. Men der er modstand – både indefra og udefra.
Ved foredraget vil Ingrid udfolde sit arbejde med især ”Kloster” – erfaringerne der satte romanen i gang, formgivningens strabadser og hvilke dybereliggende spørgsmål, som har drevet historien frem. Undervejs vil der være oplæsninger og mulighed for at stille spørgsmål.
Klosteraftener er en foredragsaften, som finder sted i Dormitoriet, der var munkenes gamle sovesal. Her er der i dag indrettet en klostersal, hvor der to gange om foråret og to gange om efteråret arrangeres foredrag. De forskellige foredrag henvender sig bredt, og det er målet at komme omkring mange aspekter af det levede liv samt af vores fælles historiske baggrund.
Klosteraftener er et samarbejde mellem Løgumkloster Menighedsråd, Refugiet, Løgumkloster Højskole, Folkekirkens Uddannelses- Videncenter (FUV), Løgumkloster Kirkemusikskole og Tønder Kommunes Biblioteker.