Litteratur

Ordlyd / Wortklang

Tid
19:00 - 22:00
Sted
Hagge's
Vestergade 80,
6270 Tønder
Tønder Skrivefestivals OpenMic på Hagge’s.

Ordlyd - Skrivefestivalens åben scene.
På Hagge’s ærværdige scene præsenterer unge talenter og erfarne artister deres selvskrevne tekster. Det bliver måske sjovt, måske seriøst, morsomt eller trist – eller alt sammen på én gang. Vi lader os overraske! Der kommer musikalske indslag undervejs.
 

Skriver du tekster og vil optræde på scenen? Du kender rampelyset, og det tiltrækker dig, eller vil du bare prøve det for første gang? Vi glæder os til at give dig en scene!
 

Tilmeld dig med din tekst om temaet for Tønder Kulturdage ‘Rødder’ senest den 01.10.2026 i det tyske bibliotek (Popsensgade 6) på tondern@buecherei.dk eller telefon 74 72 33 59.
Du får gratis entré og en øl eller sodavand.
Teksterne bør ikke vare mere end 5-7 minutter, når de fremføres.
Sprog: Tysk, Dansk, Sønderjysk.

Pris 75 kr. for publikum. 
(Optrædende, elever og studenter gratis)

Om Tønder Skrivefestival: 
Gemmer der sig en forfatter i maven på dig? Så lad kreativiteten få frit løb og vær med, når vi udforsker skrivekunsten under Tønder Skrivefestival 2026. Skrivefestivalen består af en række åbne og lukkede arrangementer.
I år læner Skrivefestivalen sig op ad Kulturdagenes tema ”Rødder”. Du kan komme med allerede fra den 16. september, hvor der er erindringsskrivning flere steder i Tønder by og forfatterforedrag. Selve festivalen kulminerer den 8. oktober, hvor du kan høre tekster eller selv læse op, på Hagge’s til OpenMic – Ordlyd/Wordklang.
 

Læs mere om de enkelte arrangementer på Tønder Kommunes Bibliotekers hjemmeside: www.tbib.dk
Tønder Skrivefestival er et samarbejde mellem Tønder Kulturskole, Tønder Gymnasium, Tønder Kommunes Biblioteker, Deutsche Bücherei Tondern samt forfatter Michael Longerich og cand. mag. Lotte Gotthardsen.