
- Date
- 27 april 2025
- Tid
- 10:30 - 12:00
- Pris
- Standard: 150 DKK
- Branch
- Tønder Bibliotek
- I samarbejde med
- Jon Frisk, e-mail: jonfriskc@gmail.com
- Adresse
-
Richtsensgade 10
6270 Tønder
Danmark
Vidste du, at op mod en tredjedel af de fødevarer, vi spiser, er fermenterede i en eller anden form? Fermentering har været brugt i årtusinder til at konservere mad, udvikle komplekse smage og styrke vores sundhed.
På dette kursus dykker vi ned i fermenteringens magiske univers med særligt fokus på laktosyrefermentering – en enkel, men kraftfuld metode, der kun kræver grøntsager eller frugt, salt, en beholder og en smule tålmodighed.
Vi kombinerer teori og praksis, så du får en grundlæggende forståelse af fermenteringens processer og lærer de vigtigste teknikker. Der vil selvfølgelig også være mulighed for at smage på forskellige fermenter og få inspiration til, hvordan du kan bruge dem i dit eget køkken.
Uanset om du er nybegynder eller allerede har eksperimenteret med fermentering, vil du kunne tage ny viden, praktiske færdigheder og måske en lille portion af din egen fermentering med hjem.