Orlaprisen 2025
Igen i år uddeler Danmarks børn fem Orlapriser til årets nye, bedste danske børnebøger. Her kan du læse, hvordan børn kan være med.
Af Orlaprisen
Hvad er Orlaprisen?
Orlaprisen er Danmarks bedste børnebogspris for de 9-12-årige. Det er børnenes egen bogpris, så de bestemmer næsten alt! Børn nominerer 15 titler i 5 forskellige kategorier, og afstemningen er kun for børn.
Er du bibliotekar, lærer eller forfatter, kan du finde formidlingsmaterialer og praktisk info om deltagelse i Orlaprisen på Orlaprisen.dk.
Hvornår?
- 3. september kl. 12.00: De nominerede offentliggøres på GO
- 9. oktober – 9. november: afstemning på GO web og app
- 27. november: prisoverrækkelse på DOKK1 i Aarhus. Showet live-streames fra GO, så alle kan se med.
Hvordan kan børn være med?
Orlaprisen har en stor flok ambassadører fordelt over hele landet. Ambassadørbørnene læser indstillede titler, de anmelder bøger og laver udstillinger på skolen eller det lokale bibliotek. Det er også dem, der vælger de nominerede bøger, og de får venner og skolekammerater til at stemme.
Du kan læse mere om at blive ambassadør her.
- Alle børn i hele Danmark kan stemme til Orlaprisen uden. Det foregår online på GO i oktober måned og kræver ikke login.
- I oktober kan de nominerede læses på GO - eller lånes på det lokale bibliotek.
- I oktober kan man se Orlaprisens sjove nomineringsvideoer på GO, på Youtube. Det er også muligt at få videoerne til visning i dit lokale bibliotek. Skriv til lmt@fddf.dk, hvis du gerne vil have videoerne tilsendt efter d. 9. oktober.
- Alle børn kan overvære det store Orlaprisen-show d. 27. november kl. 12-13. Link til live-streaming kommer på GO.

Årets fem kategorier er:
Spænding og fantasy
Teen-liv og venner
Sjov
Fakta
Bedste tegninger
Er du mellem 8-12 år?
Så gå til Orlaprisen på eReolen GO!
