Danmarks Største Vælgermøde

Ta´ en kop kaffe med din kommunalpolitiker.
Date
Tid
15:00 - 17:00
Sted
Tønder Bibliotek, Richtsensgade 10 og Deutsche Bücherei, Popsensgade 6, 6270 Tønder.
I samarbejde med
Deutsche Bücherei

Tønder Bibliotek og Deutsche Bücherei inviterer i fællesskab vælgerne til Danmarks Største Vælgermøde. 

I anledning af kommunalvalget d. 18. november 2025, sætter Tønder Kommunes Biblioteker og Deutsche Bücherei Tondern, mandag d. 27. oktober kl. 15.00-17.00 fokus på vælgernes mulighed for at møde deres kandidater til KV2025 i øjenhøjde. 

Danmarks Største Vælgermøde er et landsdækkende initiativ, hvor biblioteker landet over sætter fokus på demokratisk deltagelse ved at holde en række vælgerarrangementer på samme dag.

Til vælgermødet hos os i Tønder, har vi inviteret repræsentanter for samtlige opstillingsberettigede partier til at komme på Tønder Bibliotek og på Deutsche Bücherei i Popsensgade. Du får denne dag chancen for at møde dine politikere helt tæt på, få en snak og få svar på dine spørgsmål. 

Partierne fordeler vi på begge biblioteker, så vælgerne både kan besøge Tønder Bibliotek og Deutsche Bücherei. Vi lægger vægt på at eftermiddagen forløber i en uformel og imødekommende ramme, hvor samtale og nærvær er i centrum.

Vi glæder os til en eftermiddag med dialog, samvær og duften af kaffe.

Der er ingen tilmelding

Program

Kl. 15.00: Velkommen til Danmarks Største Vælgermøde

Kl. 15.00-17.00: Få en uformel snak med de lokale kandidater ved bordene