Børnebibliotekarerne anbefaler historiske romaner

04.01.21
På eReolen Go er der masser af gode børnebøger, som du kan låne og læse hjemme fra sofaen. Vi har samlet et lille udsnit af gode historiske romaner til børn, så du har masser af bøger at gå i gang med.

Helgi Daner af Josefine Ottesen

Medrivende og underholdende roman tilsat lidt fantasy og overtro. Her møder vi drengen Helgi Daner, der vokser op og bliver til den senere så berømte sagnhelt Holger Danske.

For de 14-årige og opefter. Findes både som ebog og lydbog på eReolen GO.

  • Ebog

Helgi Daner : roman

Helgi vokser op på en gård. Men det viser sig at Helgi er kongesøn og at han er søn af en af de underjordiske. Skæbnen har store planer med Helgi, en mand der senere vil blive husket som Holger Danske
Læs mere
  • Ebog

Helgi Daner : roman

Storkøbmandens dreng af Jørgen Minor

Bogen handler om den forældreløse 14-årige Peiter, der strejfer rundt sammen med en gruppe andre forældreløse børn på en dansk ø i året 1659 efter krigen mod svenskerne. Svenske soldater har slået Peiter’s forældre ihjel og da storkøbmanden Bertel Clausen kommer til øen, tager han Peiter til sig som sin hjælper.

Den spændende fortælling fra Danmarkshistorien fangede mig med det samme. Hvert kapitel indledes med et lille afsnit, hvor forfatteren fortæller om forholdene.

  • Ebog

Storkøbmandens dreng

Af Jørgen Minor (2016)
Efter at de svenske soldater i 1659 har forladt øen, strejfer de hjemløse børn om. Peiter på 14 år er heldig, for storkøbmanden tager ham i sit hus
Læs mere
  • Ebog

Storkøbmandens dreng

Af Jørgen Minor (2016)

Ulvens bror af Michelle Paver

Spændende hístorie der foregår i stenalderen, hvor drengen Torak’s far bliver dræbt af en bjørn, der er besat af en ond ånd. Alene må Torak nu drage videre for at dræbe bjørnen og undervejs møder han en ung ulv, som han får et helt specielt venskab med.

1. del af en serie. For de 10-13 årige.  Findes som lydbog på eReolen GO.

  • Lydbog (net)

Ulvens bror

Af Michelle Paver (2011)
Torak er alene, efter at en kæmpebjørn har dræbt hans far. Det bringer ham ud på en farefuld færd fyldt med ånder og magi, for kun han kan stoppe bjørnen. På rejsen finder Torak en ung ulv, og pludselig opdager han sider af sig selv, som han ikke kendte
Læs mere
  • Lydbog (net)

Ulvens bror

Af Michelle Paver (2011)

Krabbetågen af Søren Vagn Jacobsen

På Frederiksberg i 1950’erne bor 11-årige Jørgen hos sin farmor. Jørgens far og mor er ude og sejle og Jørgens farmor har travlt med tre jobs. Men Jørgens farmor er en skrap dame og da Kul Hansen, som arbejdede med tyskerne under krigen, beskylder  Tosse Torben for at stjæle, lægger farmor og Jørgen en plan, så Kul Hansen ikke generer nogen længere.

Det er en fin historie om en dreng og hans farmor kort efter 2. verdenskrig. Bogen kan læses fra ca. 11. år, den er nem at læse. Læseren skal dog vide lidt om besættelsen for at få det fulde udbytte af historien.
 

  • Ebog

Krabbetågen

Frederiksberg i 1950'erne - 11 årige Jørgen, hvis far sejler, bor hos sin farmor. Da den ondskabsfulde Kul Hansen, som var værnemager under krigen, beskylder Tosse Torben for at stjæle, går Jørgen og farmoderen i aktion
Læs mere
  • Ebog

Krabbetågen

Silas og den sorte hoppe af Cecil Bødker

I anledning af den kendte børnebogsforfatter Cecil Bødkers død vil jeg her slå et slag for hendes anerkendte serie om den forældreløse dreng Silas. I denne første bog møder vi ham, da han stikker af fra et cirkus, vinder en hest i et væddemål med en hestehandler, der alligevel ikke vil give ham hesten. Det vil Silas dog ikke finde sig i!  Læs/hør bogen og hør hvad der videre sker. Herlig fortælling for de 10-14 årige.

Findes både som ebog og lydbog på eReolen GO

  • Ebog

Silas og den sorte hoppe

Af Cecil Bødker (2015)
Silas stikker af fra et omrejsende cirkus og vinder den smukke sorte hoppe i et væddemål. Den onde hestehandler prøver at stjæle hesten og Silas må stikke af
Læs mere
  • Ebog

Silas og den sorte hoppe

Af Cecil Bødker (2015)

Som landet lå af Lars-Henrik Olsen

”Som landet lå” er første bind i den forrygende triologi om Svend Pindehugger. Vi møder Svend som 17 årig, hvor han er en forældreløs kvægvogter i et lille landsbysamfund på Nordsjælland. Fortællingen foregår i starten af 1200-tallet og beretter om en barsk dagligdag, der består af had og overlevelse, og hvor man må bøje sig for jordbesidderne. Svend forelsker sig i landsbyens unge trælpige og tager en beslutning, der får afgørende betydning for hans senere liv. Dette er en bog, som man ikke bare glemmer.

For børn fra 12 år. Findes både som ebog og lydbog på eReolen GO

  • Ebog

Som landet lå

I 1219 lever den 18-årige Svend et ensomt liv som hyrdedreng i en landsby i Nordsjælland. Han beslutter sig for at tage med på Kong Valdemars hærtogt til Estland
Læs mere
  • Ebog

Som landet lå

Ravnens tid - kongens trælle af Michael Næsted Nielsen

Ravnens tid er en historisk roman, der giver et godt indblik i livet som træl i middelalderen. Drengen Sune bliver solgt som træl til en storbonde, da hans far ikke har penge til at betale af på sin gæld. Sune må arbejde hårdt for storbonden sammen med den lidt ældre træl, Olaf. De lærer hurtigt, at man som træl betragtes som husdyr. Da Sune og Olaf på et marked i Vordingborg møder kong Erik Plovpenning, ændrer deres ellers forudbestemte liv sig.

En god og tankevækkende roman til børn fra 11 år.

  • Ebog

Ravnens tid : kongens trælle : roman (Ill. Patrick Leis)

Drengen Sune bliver af sin far solgt som træl til storbonden Petrus. Livet som træl er ydmygende og fuldt af hårdt arbejde. Men da der er marked i Vordingborg, møder Sune den nye kong Erik
Læs mere
  • Ebog

Ravnens tid : kongens trælle : roman ...

Røverliv af  Knud Erik Larsen

Jens Langkniv var en dansk Robin Hood. Han var ikke bange for at røve fra rige mennesker og han var heller ikke bleg for at slå dem ihjel. Derfor blev han jagtet af både soldater og andre, men han havde også venner blandt fattige. 

Foregår i 1600-tallet i Himmerland.
 

  • Ebog

Røverliv : en fortælling om Jens Langkniv : børnebog

Roman om den jyske røver Jens Langknivs liv og skæbne på heden i 1500-tallet
Læs mere
  • Ebog

Røverliv : en fortælling om Jens Lang...

Træl og fri af Leif Esper Andersen

En sommerdag, mens mændene er på vikingetogt, bliver bopladsen overfaldet af fremmede krigere. Som de eneste lykkes det høvdingesønnen Arn at flygte sammen med den jævnaldrende slavedreng Aske. Nu er de alene og må klare sig selv, indtil mændene vender hjem fra deres togt.

Foregår i vikingetiden.
 

  • Ebog

Træl og fri

En vikingeboplads overfaldes - kun to drenge undslipper, en høvdingesøn og en træl. For at overleve tvinges de til at opgive deres hidtidige roller
Læs mere
  • Ebog

Træl og fri

Den grå heks af  Hjørdis Varmer

En dag, mens Bolette er på arbejde sammen med sine forældre, bryder deres hus i brand og Bolettes 4 små søskende indebrænder. Bolettes mor bliver sindsyg af sorg og Bolette bliver derfor anbragt på et børnehjem.

Der er 3 bøger om Bolette. Foregår i begyndelsen af 1900-tallet.
 

  • Ebog

Den grå heks : børnebog

Af Hjørdis Varmer (2016)
12-årige Bolette bliver efter en familietragedie i 1906 anbragt på Pigehjemmet Hebron, hvor sult og undertrykkelse hører til dagens orden. Først efter Peter Sabroes besøg tør hun håbe på en bedre fremtid
Læs mere
  • Ebog

Den grå heks : børnebog

Af Hjørdis Varmer (2016)