"Bandets fjerde album på fire år. Et studie i, hvordan absolut harmløs og friktionsfri popmusik skrues sammen, så det nemmest glider ned som det fastfood-produkt, det nu engang er. One Direction har ellers på forhånd proklameret, at det nye album skulle være mere »edgy« end tidligere og har i den anledning allieret sig med »rock« -bands som Kodaline og The 1975 i forsøget på at gøre stilen mere rå. Men lige meget har det hjulpet. Dette album er nøjagtig lige så råt som en ulden sok, et blødkogt æg eller en returbillet til Hedehusene. Det er hvad som helst og ingenting.»Steal My Girl«, som indleder pinslerne, er sådan en træskosang, der er fin at sjoske frem og tilbage til på dansegulvet ved den kommende julefrokost. »Ready to Run« forsøger at kopiere guitarintroen til Aviciis »Wake Me Up«, mens »18« skrevet af hit-kometen Ed Sheeran lyder som... Ed Sheeran. Helt fladt og intetsigende"