Få koncerterne hjem i stuen

Af Anonym (ikke efterprøvet)
03.04.20
Selv om Coronaen har lukket stor set alle koncertsale og spillesteder i det meste af verden, er der ingen grund til at fortvivle. Der er et utal af muligheder for at forsøde dit Corona-exil hjemme i stuen, i form af gratis streaming af koncerter og musikdokumentarer.

Har du f.eks. prøvet bibliotekernes digitale tilbud Quello Concerts? Her kan du få gratis adgang via dit bibliotekslogin, til at se og lytte til verdens største samling af fuldlængde koncerter og musikdokumentarer. Quello Concerts består af mere end 1500 film og koncertoptagelser, med de største kunstnere tilbage fra 1920'erne og til nu og dækker mere end 30 forskellige musikgenrer.
Se mere på https://tbib.dk/e-materialer/qello-concerts 

Kan du lide klassisk musik, eller har du længe haft lyst til at lytte lidt mere til genren, er her en af feltets klassikere. Berlinerfilharmonikerne har streamet en ny koncert stort se hver uge siden 2008. Du kan registrere dig gratis og uden binding for en måned, og du behøver ikke engang at afmelde igen efter de 30 dage.
Se mere her.

Det Kongelige Teater tilbyder også operaforestillinger på nettet. Her kan du f.eks. lytte til Monteverdis ”Orfeus”. Se det fine tilbud på Det Kongelige Teaters hjemmeside.

Metropolitan Operaen i New York har også gratis operaforestillinger til dig på www.metopera.org. Det er næsten som at være der selv. Der er også et fint tilbud fra EU i form af hjemmesiden Operavision.eu. Her finder du et sandt skatkammer af operaopsætninger fra mange af verdens store operahuse.

Morgensang på DR. Er du gået glip af DR’s fantastiske morgensangs initiativ, hvor ca. 100.000 danskere hver morgen synger sammen, hver for sig foran skærmen, så fortvivl ikke, for du kan se og synge med på alle sangene lige her på dr.dk.

God fornøjelse!

 

 

Oprindeligt skrevet af KH, Vejle Bibliotekerne.