Se dokumentaren "Den kinesiske drøm" for 0 point!

08.04.24
I april har du mulighed for at se David Borensteins dokumentar ’Den kinesiske drøm’ (Dream Empire) fra 2017 om livet som white monkey i Kina, dvs. som statist i en film eller lokkemad til dette eller hint.

"Den kinesiske drøm" handler om overlevelse i Kinas hastigt voksende storbysamfund. Hovedpersonen er Yana, en 24-årig landsbypige, der lige er flyttet til byen Chongqing i Kina for at forfølge sin livsdrøm. Tiltrukket af den historiske kinesiske boligbobles let tjente penge, starter hun et agentur for udlændinge, designet specifikt til at hjælpe kinesiske bygherrer med at markedsføre deres nye byggeprojekter. Men hendes virksomhed tager en tvivlsom drejning, da hendes kunder bliver brugt i et forsøg på at transformere afsides provinsielle spøgelsesbyer til 'globaliserede byer i rivende udvikling' hver gang investorer og politiske ledere kommer på besøg. Da boligboblen brister, er Yana tvunget til at sælge sin virksomhed og hun må afvise alt det, hun hidtil har troet på.

En fængende personlig historie og en historie fra frontlinjen om et kritisk økonomisk problem i vor tid.

Alle brugere, også dig der er løbet tør for point, får her mulighed for at se en film udenfor lånekvoten.

Biblioteket ønsker dig rigtig god fornøjelse.

Filmstriben byder på syv dokumentarfilm om Kina:

Den kinesiske drøm

Facing changes

Ai Weiwei – The Fake Case

Hvorfor fattigdom? – Den håbløse skole

Cities on speed – Shanghai space

De dømtes børn

Letter from Masanjia