Sæt pause på dine reserveringer i sommerferien
Du kender det sikkert: du nyder ferien og ser frem til et par uger langt væk hjemmefra - og så tikker der en sms ind: den bog, som du har ventet på med længsel, er kommet hjem og står nu klar til afhentning… indenfor de næste ti dage.
Ikke nemt, hvis du sidder på en tropeø?
Behold din plads i reserveringskøen:
Hvis du sætter dine reserveringer på pause mens du holder ferie, bliver de ikke aktiveret i den periode du er fraværende.
Det vil sige: hvis du står som nummer 1 på listen over reserveringer til "Vildskud" af Julie Hastrup, bliver du stående der, indtil du er vel hjemme igen. Først dér, bliver bogen taget fra til afhentning til dig. Du bibeholder din plads i reserveringskøen og rykker ikke længere ned.
Sådan gør du:
Du kan selv sætte reserveringerne på pause via hjemmesiden.
- Log ind på http://www.tbib.dk med dit cpr.nummer/lånernummer og din pinkode
- Klik på "Min konto"
- Klik på "Redigér brugerprofil"
- Udfyld start- og slutdato for din ferie (som på billedet herunder)
- Klik "Gem"
OBS! Hvis biblioteket modtager fjernlån til dig i ferieperioden, bliver de sendt retur, og du skal bestille igen.
Du kan også ringe til os på 74929840, så hjælper vi dig gerne med at sætte pause på dine reserveringer
Biblioteket ønsker dig den allerbedste sommerferie. :-)
Kig gerne ind til os på bibliotekerne i Løgumkloster, Skærbæk, Toftlund og Tønder og bliv tanket op med gode bøger før ferien. Husk også at lydbøger/e-bøger frit kan downloades fra Ereolen - de vil ikke fylde op i din rejsekuffert.
Oprindeligt skrevet af Randers Bibliotek.