Ny udstilling på Tønder Bibliotek
Af Anonym (ikke efterprøvet)
02.08.19
I august udstiller Maria Boje Nissen
I august måned udstiller Maria Boje Nissen fra Møgeltønder. Hun er en ung kunstner, der drømmer om at kunne komme til at leve af sin kunst. ”Jeg har altid været interesseret i at male, tegne og være kreativ og derfor valgte jeg også at gå på Højer Design Efterskole. Efterfølgende har jeg også deltaget på flere kurser, som bl.a. Jørgen Rosengaard og Adam Gabriel har stået for.”
Efter ferien starter Maria på Billedkunstnerisk Grundkursus(BKG) på Sønderjyllands Kunstskole i Sønderborg for at kunne forberede sig på at kunne blive optaget på et af de danske kunstakademier.