Alice Munro

En hyldest til forfatternes forfatter - Alice Munro

16.05.24
"Hun taler til dig og mig, lige her og lige nu" Novellernes ukronede dronning er død - 92 år gammel

Alice Munro har skrevet tretten novellesamlinger og en erindringsroman. Og især hendes noveller - hendes historier - er kendt og elsket verden over. Temaerne er ofte pigeliv og kvindeliv og 'coming of age', og livets måde at forme sig på er ofte - hvis ikke stort set altid - til stede i hendes fortællinger på den ene eller den anden måde. Mennesker forandre sig livet igennem og det tydeliggøres ofte i Munros noveller. 

På den måde er mødet mellem fortid og nutid også et stærkt repræsenteret tema i forfatterskabet. Tiden og vores måde at huske og se tilbage på tidligere tider på, får en næsten gådefuld karakter i novellerne.

Har du endnu ikke stiftet bekendtskab med Alice Munro, så er der rigeligt at tage fat i og god grund til at gøre det. Hun var en utrolig historiefortæller og særligt de seneste udgivelser er stærke og læsværdige! 

Læs et helt portræt af Alice Munro på Litteratursiden lige her

 

Oprindeligt skrevet af Aarhus Bibliotekerne