Digter Mads Mygind: om at blive far under coronakrisen
Foto: Martin Dam Kristensen
Den danske digter Mads Mygind er lige blevet far. Mens hans søn blev født på Aarhus Universitetshospital, blev de første corona-mistænkte patienter fløjet ind på selv samme hospital. Den oplevelse har han skrevet digtet 'Inkubationstid' om. Læs det herunder.
Ifølge digteren selv handler Inkubationstid overordnet om to slags dramaer: Det lille private drama - fødslen af et barn, bekymringerne der følger derpå, søvnløsheden. Og det store almene drama: Pandemien, der med sin store smittefare potentielt forbinder den enkeltes krop med alle andres kroppe.
"Digtet er både meget privat og meget offentligt i sit indhold: Det begynder med fødslen af min søn, dernæst en længere indlæggelse på Mor- og Barnafsnittet. Til sidst vender den nybagte familie tilbage til et samfund, der har forandret sig".
Hvis du vil se og høre Mads Mygind selv læse digtet Inkubationstid op, så kan du finde det her.
Inkubationstid
Jeg ligger på stue 104 på Mor og Barn-afsnittet med Albert på maven
han vrider sig i mavesmerter
hver gang en helikopter nærmer sig landingspladsen uden for vinduet
gibber det i ham
jeg placerer min pegefinger vandret foran hans bryst
han griber fat og klemmer sammen om den
de flyver mennesker hertil
som er mistænkt for at være smittet
den eneste bekræftede smittebærer er isoleret
men lægerne frygter at det allerede har spredt sig.
Jeg sætter mig i lænestolen og kigger ud over parkeringspladsen på Skejby
mens isterningerne i en kande rød saft smelter
jeg vugger Albert, han er lige så lang som min underarm
han sover snart, han spjætter i den begyndende søvn
hvert minut er et chok.
*
Vandet går, klokken er 9:15
og jeg går ud og sætter vand over, det gør man i film
jeg brygger fennikelte
det virker som det rigtige at gøre.
Jeg tror jeg skal føde, siger Marie
jeg googler det lige, siger jeg
og søger: Hvornår skal man føde?
Efter ni måneder er svaret.
Hvem ringer man til når man skal føde i Århus, skriver jeg
og så får jeg nummeret til en jordemoder på Skejby
kom om et par timer, så når jeg lige at få frokost, siger hun.
Jeg binder en sløjfe på skraldeposen og stiller den ud foran døren
og tænker på viceværten
det ser grimt ud, skrev han på en seddel
han stak ind under vores dør i sidste uge
den begyndte med ordene: Det her er ikke skældud.
Vi tager en taxa til Skejby, jeg sidder foran og taler med chaufføren
de siger i radioen at Mubarak er død
chaufføren knytter sin næve og kysser den
jeg spørger om han kommer fra Egypten
nu gør jeg igen, siger han.
Vi bliver tildelt en fødestue
nu har I en halv time til at spise frokost, siger sygeplejersken
jeg blander en salat og varmer to parisertoasts i kantinen
en overlæge køber en romkugle
jeg er mødt ind ti minutter før tid, siger han til ekspedienten
så er der tid til sådan en krabat her, siger han og løfter romkuglen op.
Et pensionistpar køber et rugbrød og fire kager
jeg var indlagt sidste år, siger manden til ekspedienten
måske for at vinde tid mens han roder efter mønter i sin bukselomme
jeg lå engang på stue 4 i en uge og blev afhængig af de napoleonshatte
vi bor egentlig på Djursland, men når vi alligevel er et smut i Århus
slår vi forbi og tanker op her
det må man godt, ik´, selvom de ikke skærer i en længere?
Du tager bare for dig, siger ekspedienten
og så kigger hun på den næste i køen
får øjenkontakt med ham, løfter øjenbrynene som for at sige:
Så, nu er det dig.
Vi går tilbage til fødestuen, jordemoderen måler hvor langt Marie er fra at gå i fødsel
på parkeringspladsen står tre mænd og kigger op i himlen
en helikopter flyver hen over dem, den ene tager et billede med sin telefon.
I hovedkorridoren trækker en mand prustende rundt med sit iltapparat
klædt i hvidt hospitalstøj fra Region Midt
held og lykke med det, fremstammer han da vi passerer
og så tegner han en bue ud foran sin mave
det er ikke hver dag man fordobler sig.
*
Marie kaster op i en brækpose fra Mediplast
og så går hun i fødsel.
Flot, det du gør, rigtig godt, super duper, lige præcis
siger jordemoderen igen og igen mens Marie presser
og så begynder det at sne
for første gang i år
ude på parkeringspladsen
hvor en 2A kører forbi
på vej mod Århus med tre passagerer
flot, det du gør, rigtig godt, super duper, lige præcis.
Marie presser så længe, at Albert bliver født med et klemt kranie
ildrød over hele kroppen
dækket af hvidt fosterfedt
hyler han sit første hyl
han bliver målt og vejet
jordemoderen tæller hans fingre og tæer
og mens vi spiser ristet brød med smør på
og drikker earl grey med mælk
bliver den første dansker konstateret smittet med corona virus
en journalist på TV2
som sendes i hjemmekarantæne i fjorten dage
lægerne håber at smitten kan inddæmmes.
*
Jeg vågner efter to timers søvn ud på morgenen
sidder på min foldeudseng og stirrer på den regnvåde asfalt uden for vinduet
jeg har ikke været udenfor i fire dage
har hverken badet eller børstet tænder
mine fingernegle er lange, mit skæg
jeg går ud i fælleskøkkenet og rister en skive franskbrød til Marie, smører det med rejeost
jeg fjerner rejerne med knivspidsen
da jeg kommer tilbage til stuen, sover de begge
Marie taler i søvne, siger:
Nå, jamen det vidste jeg ik, hvor skulle jeg vide det fra?
Er det bare sådan det er, eller hvad?
Albert vågner, jeg giver ham modermælkserstatning fordi der ikke er råmælk nok
brummer en lyd for at få ham til at holde op med at skrige, Marie skal bare sove
jeg forsøger at være rolig
ja ja ja, hvisker jeg
så så så.
Jeg ved ikke hvad der sker uden for det her afsnit
helikopteren landede kun to gange i nat
i køkkenet er der lasagnette til aftensmad
men det er kun til mødrene, siger sygeplejersken
du kan købe en sandwich i kantinen.
Jeg lister ud i køkkenet omkring midnat
og spiser de rester de alligevel smider ud kl. 1.
*
En sygeplejerske træder ind på stuen og siger: Godmorgen – eller hvad?
Husker I at spritte jeres hænder?
Varm modermælkserstatningen i ni sekunder, siger hun
nej tolv sekunder, siger hun
eller glem det med sekunderne
indtil den er varm
men ikke for varm
den må ikke dampe
du laver ikke risengrød
der skal ikke honning i
baby skal have det varmt
baby må ikke fryse
så bruger han sin energi på det
mærk hans næse
mærk hans fingre
han må ikke få det for varmt
så overopheder han
har I hørt om vuggedød?
Har I ikke læst den der flyer?
Se lige en video inde i appen
er I rygere?
Nej.
Men I må stadig ikke ryge omkring baby
ti børn dør hvert år i vuggen
lad os holde den statistik nede
husk at få sovet
det er vigtigt at sove når barnet sover
I skal være opmærksom på barnet når det sover
det skal ligge på ryggen
ikke på maven
har I hørt om vuggedød?
Det skal ligge på ryggen
men det skal ikke ende med et fladt baghoved
I skal vende hovedet til en af siderne
men ikke kun den ene side
det er farligt
det skal vendes til begge sider
baby må gerne ligge på maven
men kun hvis baby ligger på jer
I må ikke falde i søvn mens baby ligger på maven
har I hørt om vuggedød?
*
Sådan er livet altså nu
ømt som et forår
som kardemommen i min svigermors hvide hvide boller
som for meget mælk i teen
og pludselig var morgenen væk
den forsvandt i et donuthul
i længslen efter en blid nat
i nat er både den foregående og den kommende.
*
Vi vågner næsten uden at have sovet
dagen begynder ude bag persiennerne
før natten er hørt op inde på stuen
jeg er svimmel af træthed
går mod køkkenet efter udpumpet brystmælk i køleskabet
jeg er en båd der er ved at kæntre på vej ned ad gangen
en læge ovre på Hud- og Kønssygdomme er blevet smittet med den der virus
siger en sygeplejerske til en anden ude på gangen
han er nummer tre herhjemme.
*
Nedtrådte krokus foran fødeafdelingen
vi skal hjem i dag
en mand oppe på landingspladsen i en gul termojakke
han slår ud med armene
en helikopter nærmer sig bag skyerne.
Søvnmanglen hviner i nervebanerne
jeg ligger på ryggen på en drømmeseng i stuen
og tager angstens diktat:
Trækker han vejret?
Slår hans hjerte som en piloteringsmaskine?
Sover jeg fra hans gråd?
Falder jeg nogensinde i søvn igen?
Er jeg i stand til at rejse mig fra sengen?
Skal jeg hejses som et flag?
Skal jeg blafre i dagstimerne?
Skal jeg tro på en anden tilstand end den her?
Skal jeg det?
Jeg har ingen forestillingsevne
min fantasi er udslukt
jeg siger øhh
og kommer ikke i tanke om noget
jeg skænker en øl
tænder for radioen
mens skummet sætter sig i glasset
mister jeg lysten til øl.
Albert sover endelig
vi kigger på ham
vi kigger på en video af ham der sov i går
vi hører en Hugo Rasmussen-plade
jeg satte filmen om hans musik på i morges
lavede en karfoffelomelet med trøffelolie på, det sagde jeg ikke til Marie
fordi hun tror at hun ikke kan lide trøffelolie
men det er kun når hun ved der er trøffelolie i en ret
og så sad vi og græd sammen da Hugo lå på sit dødsleje, omgivet af sine venner
hele dagen har vi hørt hans musik
hele dagen har vi kigget på Albert når han sov.
Marie bader fem gange om dagen
hun står derude nu og masserer venstre bryst
fordi hun er bange for at få brystbetændelse
hun havde feber i morges da hun vågnede
den kravlede fra 37 til 39 på et par timer
måske er de her dage en inkubationstid
måske gærer symptomerne allerede i cellerne
vi ringer til en akutlinje, spørger om det er corona
hvordan fanden afgør man om det er corona, råber Marie
hver gang jeg ammer overfører jeg den virus til mit spædbarn
vælter vi bare rundt i virus eller hvad sker der?
Lægen mumler rolig rolig rolig omme bag Maries talestrøm
jeg beklager meget, men jeg kan altså ikke vurdere om du er smittet gennem telefonen, siger han
og hvis du er smittet har du alligevel allerede smittet barnet og faderen.
Han udskriver en recept på antibiotika
jeg går på apoteket og køber det
ingen har lyst til at være der
en kvinde hoster og alle kigger på hende
personalet spritter hænder mellem hver ekspedition
jeg trækker halstørklædet op over næsen
og trækker det ned igen og tænker: Rolig.
*
Jeg sidder i vindueskarmen og kigger ned på De Mezas Vej
en ambulance trækker en sirene gennem Frederiks Allé
jeg hører en ti-timers jazzcompilation der hedder:
”Winter Night Jazz Music – Stress Relief – Relaxing Café Jazz Music For Sleep, Work, Study”
som jeg sætter på hver morgen så snart jeg vågner
jeg læser Youtube-kommentarerne til videoen:
This is beautiful, and Epstein didn't kill himself.
Tasteful, No stupidity, Intelligent.
I'm alive in Russia and I like winter.
When I listen to jazz, I hope that in the future I will have my own little house surrounded by things I love.
I live alone and let the man beg the love of me.
Marie nynner ude i køkkenet
hun flytter rundt på nogle glas i køleskabet
hun nynner en melodi jeg ikke kan genkende
jeg skruer ned for musikken, så jeg bedre kan høre hende
det er så tyst i lejligheden når Albert sover
svøbt i sin dyne
han dufter af skyllemiddel
der er kun en nynnen imellem os.
Oprindeligt skrevet af Anne, eReolen.