Biblioteket hjælper dig ud af din udklædningskrise

29.01.24
Fra pirat til prinsesse - forny dit look uden at tømme pengepungen.

Mangler du et nyt kostume, så fortvivl ej - tag i stedet en tur på Løgumkloster Bibliotek og kig i KostumeKarusellen.

På hverdage i uge 5 og 6 har børn og voksne i alle aldre mulighed for at tage en helt ny forklædning - ganske gratis. Alt hvad du skal gøre er at medbringe et helt og rent kostume til biblioteket i Løgumkloster i den betjente åbningstid, og du kan så vælge et nyt og spændende kostume fra stativet.

Fra fe til farao eller fra kat til klovn - valget er dit, og der er et bredt udvalg af størrelser. Så kig ind og lad forvandlingen begynde.

Biblioteket er SÅ meget mere end bøger.