Bag om Verdensmål 14: Livet i Havet

70% af Jorden er dækket af vand, og vi mennesker ville ikke kunne leve på planeten uden vand. Vi drikker vandet, havets alger producerer 50 % af den ilt vi indånder, vi spiser fisk fanget i havene, og havene er med til at nedkøle Jorden.

Men havene på jorden har det ikke godt. De bliver forurenet og forandret af bl.a. ubehandlet spildevand, forurening fra landbrug og plastik. Verdensmål 14 sigter derfor mod at mindske forureningen, støtte og bevare økosystemer i havene samt at kontrollere og sikre bæredygtigt fiskeri.

Tonsvis af plastik udledes hvert minut i verdenshavene. Plastik som dyrelivet i og omkring havet tager skade af og som tager mange år om at blive nedbrudt. Mikroplast fra bl.a. engangsklude forurener vores drikkevand og findes i de fisk, vi indtager. Hvis du er irriteret over, at du ikke længere får udleveret et plastiksugerør på spisesteder, skal du derfor huske, at dette er et internationalt vedtaget koncept for at undgå de problemer plastik skaber i havene - og at fremskridt på denne front kommer os alle til gode.

Mange arter af verdens dyr er truede. De arter, der findes i havene, er ikke kun truede på grund af plastik og forurening, men også på grund af overfiskeri. Der bliver i dag overfisket med 30 %, hvilket betyder, at arterne ikke kan nå at reproducere bæredygtigt. Overfiskeri skal derfor stoppes, så vi kan sørge for, at dyrebestanden i havene ikke forsvinder. Ulovligt og ureguleret fiskeri skal også stoppes. Forsvarligt fiskeri og små lokale fiskere skal derimod støttes.

Et andet problem for havet, er turismen. Med verdensmål nr. 14 søger FN at skabe en mere bæredygtig turisme, der ikke forsager ødelæggelser for have og kystområder. Her er det f.eks. koralrevene, der, i flere tilfælde, er i fare for ødelæggelser.

 

Havene på Jorden indfanger 30% af den CO2 der bliver udledt. Dette er praktisk, da det dæmper klimaforandringer og mindsker den globale opvarmning. Samtidig skaber den forhøjede udledning af CO2 dog problemer for havene, der, med den øgede udledning, kommer til at indeholde mere CO2 end normalt. Dette medfører varmere have, der kan føre til kraftigere storme. Derudover skader vand med højt CO2-indhold koraller og skaldyr.

I Danmark har havene også udfordringer. Mange år, med hårdhændet fiskerimetoder og udledning af plastik og andre stoffer, har medført ødelæggelser på havbundene og iltsvind. Da Danmark er et landbrugsland, har affald og udledning herfra også skadet havene.

Det står dog ikke kun skidt til herhjemme. Siden 1989 er andelen af forurenende stoffer i havet faldet med 75%, iltsvindet er ligeledes faldende, og så har vi, i Danmark, badevand i verdensklasse.

 

Herunder er nogle råd, du selv kan følge, hvis du ønsker at forbedre livet i havet:

  • Ryd op efter dig selv, når du er på stranden.
    Så lang tid tager det for materialer at blive nedbrudt:
    - Papir: 2 uger – 1 år
    - Plastik 10 – 1000 år
    - Glas: nedbrydes aldrig
    - Aluminium: 200 – 500 år
    - Madspild: 1 dag – 6 måneder
    (det er vigtigt at bemærke, at disse nedbrydningstider ikke er helt nøjagtige, da nedbrydningshastigheden kan påvirkes af mange faktorer så som materialetype, materialets størrelse, mængden af sollys og fugt samt temperaturen)

     
  • Smid dit skrald i skraldespanden
    80% af det affald, der er i havet, stammer fra land.
     
  • Brug mindre plastik
    Gennemgå dit hjem for plastikbeholdere, plastikkopper, plastiktallerkner, plastikbestik osv., og brug i stedet beholdere, bestik, tallerkner lavet af glas eller porcelæn, det er sundere for både dig og for naturen.
     
  • Hvis du fisker, så opfør dig ansvarligt
    Rigtig mange danske ferskvandsfisk er truede, så undersøg hvilke, og smid de truede fisk forsigtigt ud igen, så de kan leve videre.
     
  • Spis lokale fisk og undgå at spise fisk, der er truede (som f.eks. ål).

 

Læs mere om verdensmål nr. 14 og dets delmål via linket her.

Denne artikel er skrevet af Mia Lorenzen for Tønder Kommunes Biblioteker