Mediestream Folkebibliotek åbner - fri online adgang til 6 millioner avissider

18.04.20
I samarbejde med Copydan tilbyder Det Kgl. Bibliotek og Tønder Kommunes Biblioteker åben online adgang til de ejerløse aviser på Mediestream.

 

 Det betyder, at alle borgere under bibliotekets nedlukning nu har adgang til 6,5 mio. historiske danske avissider hjemmefra. Tønder Kommunes Biblioteker tilbyder udvidet adgang til Det kgl. Biblioteks digitaliserede aviser gennem abonnement på Mediestream Folkebibliotek, der fremover også vil omfatte adgang til Mediestream fra kommunens lokalhistoriske arkiver. Normalt vil adgang til de digitaliserede aviser kræve fysisk tilstedeværelse på det lokale bibliotek eller arkiv, hvilket de sidste ugers nedlukning af bl.a. bibliotekerne har forhindret.

Med virkning fra mandag den 4. januar åbner Mediestream Folkebibliotek for hjemmeadgang så længe den nuværende nedlukning varer. Du kan se Mediestream Folkebibliotek her

Mediestream Folkebibliotek omfatter 67 danske aviser udgivet i perioden 1921-2002, bl.a. Aktuelt, Land og Folk, Nationaltidende, Aalborg Amtstidende, Fyns Venstreblad og mange andre. Det svarer til omtrent 6,5 millioner avissider og giver sammen med den mulighed der allerede er for hjemmefra  at gå ind på avissider der er merer end 70 år gamle, samlet adgang til næsten 13 millioner avissider.

Har du spørgsmål til Mediestream er du velkommen til at kontakte os.