Læsning forandrer dig og verden: Inger Lauridsen

03.09.19
Inger Lauridsen anbefaler: Christian Vind ”Udtog”

”To små bøger, som jeg i de seneste år har været meget optaget af er Christian Vinds to små rejsebøger: “Udtog I” og “Udtog II”, der udkom i hhv 2017 og 2018. Udtog I er indtryk fra en 14 dages rejse til kunstmuseer i Holland, Belgien og det tidl. Ruhrdistrikt i Tyskland, mens “Udtog II” er indtryk/dagbog fra en måneds ophold på San Cataldo i Italien.

Bøgerne inddrager erindring og sanseindtryk og refleksioner på en meget levede måde, som i hvert fald for mig var til stor inspiration og glæde. Og så er bøgerne krydret med utydelige små sort-hvide fotos, som omgiver bøgerne med en lidt magisk understregning. Christian Vind har bebudet en “Udtog III”, som jeg afventer med forventning.”