Læsning forandrer dig og verden: Christina Rygaard Kristiansen
”Når jeg læser, vil jeg gerne udfordres til at tænke. Få gør dette bedre end Owe Wikström. Hans overvejelser omkring vigtigheden af langsomhed, det være sig I tænkning, samtale eller læsning, får mig til at standse op og selv overveje, hvordan det egentligt forholder sig med disse ting I mit eget liv. Han åbner eftertanken og viser, at vi, hvad enten vi vil eller ej, træffer valg i nutiden, der er med til at bestemme, hvilken fremtid vi får. Skal den bygge på eftertænksomhed, eller vil vi køre på knallert, ikke bare gennem Louvre, men gennem vores liv. er er en underliggende klang af mol i meget af det han skriver, men alligevel efterlader læsning af hans tekster mig altid opmuntret og opbygget. Jeg får lyst til at tænke, læse og samtale langsomt. Det er som om han, i sin bog, skriver et håb frem om, at livet kan være mere end hurtighed . At læse Wikström er som at samtale med en god, klog ven. Det gør livet rigere og jeg går gladere(og ind I mellem må jeg indrømme, skynder mig) videre med mit liv.”