Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Bibliotek

Bibliotekernes Festival for Historie

Med lånte fjer.

I uge 47 smykker vi dansk historie med lånte fjer. ”Bibliotekernes festival for historie” byder på livestreaming med vidende oplægsholdere og aktiviteter på folkebiblioteker i hele landet.

Fra Æsops fabel om kragen, der smykkede sig med påfuglefjer, kommer det danske udtryk ”at pynte sig med lånte fjer”. Den danske historie er en overflod af idéer, stilarter og kulturgenstande, som er blevet hentet hjem fra udlandet. Eksemplerne er mange, og breder sig fra kristendommen, demokrati og popmusik til bogstaver, matematik og mobiltelefoner. Historien har ofte flyttet sig ved åbensindet dialog og inspiration, men ligeså ofte har det været krig, kolonisering og tyveri, der har bragt det fremmede ind i den danske kultur.

 

Hvad er på programmet?

Vi skal langt omkring i festivalugen. Vi skal bag om historien om mad, kager og sport. Dansk popmusik bliver endevendt af musikforsker Henrik Sivertsen. Historikerne Dan H. Andersen og Rasmus Glenthøj udfolder 1700-tallets store nordiske krig og skilsmissen fra Norge i 1814. Skibsarkæolog Morten Ravn tager os ud at sejle i den danske oldtid. 

Lørdag d. 23. november er festivalens hoveddag fra kl. 11-15. Fra bronzealderen til i dag vender vi kulturmøde, blandt andet sammen med historiker og tidligere chefredaktør, Bo Lidegaard, og musiker og debattør Isam B.

 

Du kan være med online eller på biblioteket

Henover festivalugen bliver begivenhederne sendt som livestreaming hjem til din stue eller til dit bibliotek. Du kan gå ind på historiefestival.dk for at følge med og blive opdateret på programmet, eller følge med på vores hjemmeside tbib.dk.

Lørdag d. 23. november kan du dog udelukkende opleve arrangementet fra Tønder Bibliotek.

 

Læs mere på https://historiefestival.dk/