1. september åbner borgerservice på bibliotekerne i Skærbæk, Toftlund og Løgumkloster

27.08.21
Udvidet åbningstid i Borgerservice i Toftlund, Skærbæk og Løgumkloster

Borgerservice i Toftlund, Skærbæk og Løgumkloster udvider åbningstiden, og samtidig flyttes borgerservice i Løgumkloster fra det tidligere rådhus til biblioteket.

Borgerservice i Bredebro og Højer fortsætter på samme adresse, og med nuværende åbningstider.

Ændringerne skulle være trådt i kraft pr. 1. januar 2021, men på grund af Corona-restriktionerne træder ændringerne først i kraft pr. 1. september 2021.

Herefter vil det være bibliotekspersonalet på bibliotekerne i Toftlund, Skærbæk og Løgumkloster, der kan give hjælp til selvhjælp til blandt andet www.borger.dkwww.toender.dkwww.skat.dk og www.udbetalingdanmark.dk. De vil desuden kunne hjælpe med at oprette nem-ID, og den digitale postkasse.

Bibliotekspersonalet kan ikke yde sagsbehandling, men de kan hjælpe med at finde ud af, hvilken myndighed du som borger, skal henvende dig til med dit ærinde.

Der vil ligeledes kun være mulighed for at få fornyet sit pas, kørekort eller ID- kort på rådhuset i Tønder, og derfor ikke i borgerservice i Højer, Bredebro, Skærbæk, Toftlund og Løgumkloster.

Husk altid dit NemID når du besøger Borgerservice.

Borgerservice i Højer, Bredebro, Skærbæk, Toftlund og Løgumkloster åbner igen den 1. september.

Se åbningstider her