”Skudt” i Tøndermarsken

Af Anonym (ikke efterprøvet)
02.03.20
– bliv en endnu bedre fotograf

I løbet af foråret tilbyder Tønder Bibliotek og Tøndermarsk Initiativet i samarbejde en fotokursusrække.
Alle kan være med, om du er nybegynder eller rutineret. Om du har spejlreflekskamera eller bruger din mobil.

På kurset vil du lære, at det ikke er kameraet, men dig, der skaber de gode billeder.
I løbet af de fem eftermiddage vil vi nørde med blænde, lukkertid og det gyldne snit. Der bliver feedback på billeder, og vi vil snakke indhold og metode til bedre billeder.

Tøndermarsk Initiativet arbejder i høj grad med fotografi og video i fortællingen om området og som værktøj til at udbrede kendskabet til det smukke og helt særlige landskab. Derfor vil de praktiske øvelser og opgaver blive udført i Tøndermarsken.

Fotojournalist Ulrik Pedersen er den gennemgående underviser på kurset, og der vil også være inspiration udefra.

Hver kursusgang foregår på Tønder Bibliotek og varer to timer.
Fra kl. 16.30 – 18.30 på følgende dage:

24. marts
31. marts
21. april
5. maj
26. maj

Kurset er gratis, og der er plads til 20 deltagere. Tilmelding skal ske til nedenstående e-mailadresse og foregår efter først-til-mølle-princippet.

Skriv til TMI@toender.dk - og du vil herefter modtage en bekræftelse på, om du har fået en plads på kurset.