Forskningens døgn for børnehaver
I Forskningens Døgn formidlingskufferterne tager forskermaskotten Milo sammen med sin lille nysgerrige ven dronen Duno børnene med på en rejse ind i naturvidenskabens verden. Milo og Duno stiller spørgsmål og søger nye videnskabelige svar.
Kufferten giver børnene indsigt i naturvidenskabelig forskning og lærer dem at tænke som forskere, og om forskningens metode, på en kreativ og lærerig måde, der tager udgangspunkt i børnene selv og deres egen hverdag.
Hver formidlingskuffert indeholder tre temaer inden for samme emne med aktiviteter. Aktiviteterne er målrettet børn i alderen 3-6 år, og kan tage mange forskellige former. Det kan være lege, spil, en sang, historier eller eksperimenter, der alle støtter børnenes indsamling af viden på en sjov og legende måde.
Tema for 2019: ”Hjerneekspeditionen”
Sammen med Milo og Duno tager I på en ekspedition til menneskets hjerne. Her skal I undersøge hvad en hjerne egentlig er, hvordan den fungerer og hvad det er, vi bruger hjernen til. Gennem en rejse rundt til forskellige dele af dette fantastiske organ, bliver I præsenteret for landskaberne i hjernens opbygning og vidderne i dens funktioner. På færden bliver I guidet gennem aktiviteter, der kredser om spørgsmål som: Har du nogensinde tænkt over, hvad hjernen er opbygget af? Hvordan vi kan se, hvad andre føler? Hvad der sker, når vi bliver bange.
Formidlingskufferten rummer en vifte af forskellige aktiviteter om vores hjerne såsom;
- Sange og danse
- Spil, hvor I snyder eller tester hjernen
- Krea-aktiviteter med modellervoks og stempler