Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
75 kr. - inkl. kaffe og kage
Bibliotek

(M)eine deutsche Geschichte

Foredrag ved Christina Rastig om en opvækst som forældreløs i DDR og vejen til en tilværelse som kunstner

OBS: foredraget er på tysk

I forbindelse med, at Christina Rastig udstiller sine fotografier i Toftlund Kunstforening fra d. 24. april – 30 . juni, har Kunstforeningen i samarbejde med Tønder Biblioteker, Sprogforeningen, Grænseforeningen og Foreningen Norden arrangeret et foredrag med Christina Rastig, mandag, d. 24. april. I foredraget, som har titlen ”(M)eine deutsche Gschichte”  fortæller  Fr. Rastig om sit lange liv i Tyskland: Født i 1943 i den østlige del af Tyskland vokser Fr Rastig op i det senere  DDR, hvor hun som forældreløs 14-årig bliver anbragt på et pigehjem.

Som 19 årig må den unge Christina  klare sig selv i et samfund hvor overvågning af borgere  efterhånden antager  groteske former. Således bliver  Fr. Rastig  til eksempel allerede som ganske ung overvåget af  Stasi og  kommer i forhør, hvor sikkerhedstjenesten  - forgæves – forsøger at hverve den unge kvinde  som hemmelig spion. Som mange andre DDR-borgere  får  Fr. Rastig efter Tysklands genforening  mulighed  for at  læse, hvad Stasi har nedfældet  om hende i arkiverne.

Kom og mød et menneske, hvis ukuelighed  og  ofte overraskende synspunkter under  skiftende regimer  ikke kan andet end gøre indtryk på tilhørere anno 2023.