Historien om dansk mad

Om dette arrangement

Tid
15:30 - 16:15
Pris
Gratis
Bibliotek
Target

Foredrag(Livestream): Historien om dansk mad

Hvad er ægte dansk mad? Det spørgsmål har vakt heftig debat i mere end 150 år. Foredraget giver indblik i, hvordan vi gennem tiden har diskuteret og defineret dansk madkultur, og hvordan forskellige forestillinger har påvirket vores forhold til den mad, vi spiser.

Ser du foredraget mens du laver mad, så er Carolines forslag til en dansk menu a la 1910 farsretter, det kunne være frikadeller eller forloren hare. Alternativt kunne det være Danmarks nationalret ”Stegt flæsk med persillesovs”

Caroline Nyvang er seniorforsker ved Det Kgl. Bibliotek. Hendes forskning fokuserer på oversete aspekter af dansk madhistorie. Det har hun senest skrevet om i bogen Stegt flæsk med persillesovs, der udkom ved Århus Universitetsforlag i 2022.

Bibliotekernes Festival for Historie 

Fra den 18-23 november 2024 byder Bibliotekernes festival for historie på vidende oplægsholdere og livestreaming fra hele landet. Temaet er ”Med lånte fjer” om hvordan dansk historie er blevet til ved mødet med det fremmedartede. Hvad enten det har været gennem fredsommelig udveksling eller drabelig krig.

Live i stuen

Se arrangementet og de mange andre foredrag live på: https://historiefestival.dk/events/

Billedtekst: Moder Og Datter 1898 – 1899 Af Fritz Syberg, SMK