Forårskoncert med Tønderkoret
Det er marts, og det er forår - kom på biblioteket og hør Tønderkoret synge foråret ind!
Vi er rigtig glade for, at det endnu engang er lykkes os at få Tønderkoret til at afholde koncert på biblioteket. Denne gang med lyse forårsklange, der består af et afvekslende program af både klassiske satser, kirkelige og verdslige korsange.
Tønderkoret har eksisteret siden 1988 under forskellige dirigenter.
I efteråret fik koret en ny dygtig dirigent, Diana Bojanic. Hun er uddannet på musikkonservatoriet i klassisk klaver og er også uddannet organist og dirigent.
Ved siden af jobbet som dirigent for Tønderkoret, arbejder Diana på Tønder Kulturskole, Sønderborg Musikskole og som organist ved Ullerup Kirke.
Sidst, vi havde besøg af Tønderkoret, var til Tønder Biblioteks 100-års jubilæum i oktober 2023, hvor de gav publikum i Schweizerhalle en fin oplevelse.