Om dette arrangement
Tid
19:00
Pris
75 kr.
Lokalitet
Schweizerhalle, Tønder Kulturhus
Ribelandevej 39
6270 Tønder
Arrangører
Tønder Bibliotek, Tønder Kommunes Biblioteker
Target
Forfatterforedrag: Rachel Röst
Oplev forfatteren Rachel Röst til et personligt foredrag om romanen 'Grundvold'.
Rachel Röst fortæller om debutromanen Grundvold, der er et indblik i en skjult, mormonsk verden og et portræt af en dysfunktionel familie – samt en ung piges kamp for at gøre sig fri. Romanen er delvist inspireret af forfatterens egen opvækst, og i foredraget vil Rachel Röst blandt andet komme ind på den både smertefulde og afklarende proces, det var at skrive bogen.
Bøger og læsning har for Rachel Röst altid været en vigtig del af hendes liv, og en overlevelsesstrategi i en forsømt barndom der endte med anbringelse. Derfor har hun stiftet organisationen Læs for Livet der donerer skræddersyede bøger til institutioner, som arbejder med udsatte børn og unge.