Om dette arrangement

Tid
19:30
Pris
Gratis
Lokalitet
Dormitoriet i Klosterfløjen
Slotsgade 11
6240 Løgumkloster
Arrangører
Løgumkloster Bibliotek, Løgumkloster menighedsråd, Løgumkloster Refugium, Løgumkloster Højskole, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter
Target

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen fortæller ud fra sine bøger om Hildegard af Bingen (1098-1179), en middelalderlig, tysk abbedisse, mystiker, forfatter, læge og komponist.

Forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen har holdt sig så stringent som muligt til de faktuelle oplysninger om Hildegard af Bingens liv og tid, samtidig med at hun har beskrevet hende som en person, der rækker ud over sine skrifter og er langt mere end et produkt af sin samtid. De prisbelønnede og meget populære romaner om Hildegard - den første udkom i 2009 og den anden i 2010 - indeholder et nuanceret portræt af en kvinde, der bliver ved med at fascinere på tværs af århundreder, og som i sit virke tog store eksistentielle temaer under behandling: tro, tvivl, kald og afkald.

Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig arrangementet på forhånd.