Ny udstilling på Tønder Bibliotek

03.01.18
I januar kan man tage tur på Tønder bibliotek og se et lille udvalg af Randi Schmidt Jespersens billeder. Randi er født i 1976 og opvokset i Toftlund, hvor hun også bor i dag. Hun er uddannet sygeplejerske. Som autodidakt kunstner maler hun primært med akryl på lærred og hun fortæller at hendes foretrukne områder er malerier, collager og smykkekunst. Inspirationen finder hun i naturen, mennesker, farver og stemninger og her opstår der i nuet en uforklarlig kemi, som kommer til udtryk i hendes billeder.