Ny udstilling på Tønder bibliotek

10.04.18
I april måned lægger Tønder bibliotek væg til en udstilling af portrætter tegnet af Joan Holm Schmidt fra Løgumkloster.

Joan har altid kunnet lide at tegne, men har først indenfor de sidste 4-5 år tegnet portrætter. 
Hun fortæller, at hun har gået på aftenkursus og lært at tegne portrætter med blyant og kul. Det kræver stor tålmodighed at få alle detaljer med, tilføjer hun, men det er nok det, der gør, at jeg så godt kan lide netop portrættegning. Derudover bliver det også til lidt naturtegninger og dyrebilleder.
Joan tegner helst efter fotos, hvor personen ikke er ”opstillet” og hun tilbyder også at tegne portrætter på bestilling, så man er velkommen til at kontakte hende.