Sommerbogen 2017

29.05.17
Læser du i sommerferien? Så anmeld bøgerne på Biblo.dk og deltag i Sommerbogen, hvor der er fede præmier på højkant

I år vil Tønder Kommunes Biblioteker gerne invitere alle kommunens børn i alderen 7 -14 år med til at deltage i den nationale læsekampagne Sommerbogen.  Det eneste, du skal gøre, er at læse tre bøger og anmelde dem på biblo.dk. Konkurrencen løber fra den 16. juni til og med den 26. august

De fire hovedpræmier (en iPad mini og en masse fede bøger) gives for:
Bedste anmeldelse på skrift (7-10 år)
Bedste anmeldelse på skrift (11-14 år)
Bedste videoanmeldelse (7-10 år)
Bedste videoanmeldelse (11-14 år)
Den heldige (lodtrækning)


Udover hovedpræmierne er der også bogpræmier hver dag under Sommerbogen.

Sådan gør du
1.    Læs en bog du selv vælger
2.    Find bogen på Biblo.dk og klik på ’Lav en anmeldelse’
3.    Skriv din anmeldelse eller upload en video
4.    Gentag trin 1-3 med mindst tre bøger


Du bestemmer selv, om du vil skrive anmeldelsen som en tekst eller om du vil uploade en video. Hvis du gerne vil lave en videoanmeldelse, skal du have videoen klar, inden du går ind på biblo.dk for at anmelde den.
Husk at begrunde din mening om bogen i din anmeldelse – og husk også altid at give bogen stjerner.

 

Din klasse kan også deltage i skolekonkurrencen

I kan også deltage som klasse i Sommerbogens særlige skolekonkurrence for 1.-6. klasser, hvor I konkurrerer med klasser i hele landet om at lave flest anmeldelser i løbet af sommeren. 
I skolekonkurrencen skal I tælle de anmeldelser sammen, som eleverne har lavet i den almindelige fritidskonkurrence, og melde ind til os som klasse efter sommerferien. Så er I med i konkurrencen om eksklusive forfatterbesøg til klassen.

 
 Biblo finder i år tre vindere i skolekonkurrencen: Én i hver alderskategori.  Vinderklassen i hver alderskategori vinder et forfatterbesøg:


1.-2. klasse: Ellen Holmboe og Peter Gotthardt  (Alvilda)
3.-4. klasse: Martin Vinther Madsen (Tellerup)
5.-6. klasse: Gunvor Reynberg (Høst & Søn)


Sådan deltager I: 


Før sommerferien: Eleverne opretter hver en profil på www.biblo.dk (med deres UNI-Login) 
I sommerferien: Eleverne læser og anmelder bøger og uploader anmeldelserne på www.biblo.dk 
Efter sommerferien: Senest den 27. august skal I have udfyldt en afkrydsningsplakat og afleveret den på biblioteket eller scannet den og sendt den til biblo@roskilde.dk. Afkrydsningsplakaten kan hentes på biblioteket eller her.