Spørgsmål: Hvad skal du til sommer? Svar: #barelæse - Læsekonkurrence

21.06.21
Del din læsestund og vind fede præmier!
Del din læsestund via hashtaggene #barelæse og #tønderbiblioteker på Instagram inden 8. august. Så deltager du i:
 
1) Konkurrencen om at få lov til at gå amok i en boghandel for 3000 kr.
2) En lokal konkurrence om at vinde en valgfri bog fra vores top 10 reserverede bøger! (OBS: bogen skal afhentes på én af kommunens biblioteker)
 

Gennem hele sommeren deler vores bedste læsestunder med dig på Instagram, og giver inspiration til, hvilke bøger der skal med i feriekufferten. Følg os på @tonder_biblioteker og del din læsestund med os!

Vi kalder til fest for sommerlæsningen!
For andet år i træk bliver sommeren næppe, som vi havde ønsket. Og så alligevel. For selvom COVID-19 stadig spænder ben for de fleste planer, er grænserne åbnet for en ny type sommer i fordybelsen, forjættelsen og forvandlingens tegn. Til sommer skal vi ”bare læse”.

Ferielæsning er dog meget mere end ”bare”. Til hverdag nøjes vi ofte med den korte læsestund, den søvnige godnatbid før sengetid, men i ferien får læsningen sin kraft tilbage. Den årlige pause kan være det frirum, der skal til, for virkelig at forsvinde ind i siderne – og vende genfødt tilbage.

I år kalder vi danskerne til fest for sommerlæsningen! Med kampråbet #barelæse anråber vi landets bogorme om at dele sommerlæseoplevelser til inspiration, opløftning og læsegejst – og for at kåre landets bedste sommerlæsestund.

National konkurrence: vind 3000 kroner og gå amok i en boghandel
Det eneste du skal gøre, er at dele din læsestund på Instagram med et billede, gerne en kort tekst og hashtagget på #barelæse, så deltager du i konkurrencen om at få lov at gå amok i en boghandel for 3000 kr.

Det kræver en åben profil for at deltage på Instagram.

Er du ikke på Instagram, eller har valgt at have en lukket profil, kan du deltage ved at sende dit bidrag til konkurrencen i form af billede og billedtekst på denne e-mail kbhbiblioteker@nyhedsmail.kk.dk

Vinderen kåres den 12. august og får direkte besked via Instagram - så husk at holde øje med dine notifikationer på Instagram. Hvis vi ikke har hørt fra vedkommende inden to dage, udpeges en anden vinder.

Vinderbilledet offentliggøres på bibliotekernes digitale kanaler.

Konkurrencen er hverken sponsoreret, støttet eller administreret af, eller associeret med Instagram eller Facebook.

For spørgsmål om konkurrencen, pressefotos eller andet, kontakt:
Projektleder Sidsel Hartlev, Københavns Biblioteker, jz0u@kk.dk

Deadline
Fristen for deltagelse er den 8. august 2021.

Jury
Konkurrencens vinder udpeges af en jury, bestående af:
- Dr. Imran Rashid, digital sundhedsekspert, entreprenør og bestsellerforfatteren bag bl.a. bøgerne ”Mærkbar” og ”Sluk”
- Julie Rasmine Larsen, cand.mag., tekstforfatter, boganmelder og kendt som bogbloggeren @litfix på Instagram
- Anita Tejlgaard Olesen, bibliotekar i Københavns Biblioteker og kendt som @tejlgaard på Instagram

Lokal konkurrence
Tønders Kommunes Biblioteker afholder også en lokal konkurrence, for alle de glade læsere i Tønder Kommune. Vindere til den lokale konkurrence om bogpræmier fra vores top 10 reserverede bøger trækkes løbende - dog er sidste frist for at deltage også 8. august.

Du deltager ved at dele et billede på Instagram af din læsestund sammen med de to hashtags #barelæse og #tønderbiblioteker.

De mest lånte bøger på biblioteket lige nu
Lucinda Riley: Den forsvundne søster
  • Bog

Den forsvundne søster

Af Lucinda Riley (2021)
Pa Salt er død og søstrene forbereder en fælles sejlads for at mindes ham. Da familiens advokat afslører, at der muligvis findes endnu en søster, starter en jordomspændende eftersøgning i kapløb med tiden, mens en dyster familiehistorie trækker tråde fra New Zealand til Irland. For læsere af slægtshistorier og kærlighedsromaner
Læs mere
  • Bog

Den forsvundne søster

Af Lucinda Riley (2021)
Jesper Wung-Sung: Kvinde set fra ryggen : roman
  • Bog

Kvinde set fra ryggen : roman

Ida Ilsted (1869-1949) fra Stubbekøbing møder i 1890 den store billedkunstner, Vilhelm Hammershøi, som hurtigt frier til hende, hvorefter hun over de næste 25 år lever som kunstnerens hustru, assistent, og ikke mindst: vigtigste motiv. En smuk, nænsom og meget velskrevet biografisk roman for de fleste voksne læsere
Læs mere
  • Bog

Kvinde set fra ryggen : roman

Jesper Bugge Kold, Mich Vraa: Pigen fra det store hvide skib
  • Bog

Pigen fra det store hvide skib

Den unge sygeplejerske Molly tager i 1951 med hospitalsskibet Jutlandia til Korea og gør det både af humanitære og private grunde. For læsere af historiske romaner og skildringer af stærke kvinder
Læs mere
  • Bog

Pigen fra det store hvide skib

Elly Griffiths: Kvinden i blåt
  • Bog

Kvinden i blåt

Af Elly Griffiths (2021)
Utrolig spændende krimi om arkæologen Ruth Galloway, som denne gang bliver rodet ind i opklaringen af en sag om en ung smuk kvinde, som findes kvalt på en kirkegård. For læsere af kriminalromaner
Læs mere
  • Bog

Kvinden i blåt

Af Elly Griffiths (2021)
Jesper Stein: Rampen : roman
  • Bog

Rampen : roman

Af Jesper Stein (2020)
Romanbiografi af og om krimiforfatteren Jesper Stein, og i særdeleshed om hans forældre og deres skilsmisse og de voldsomme konsekvenser, den får. En roman, der med sin ærlige nerve vil appellere bredt til både mænd og kvinder
Læs mere
  • Bog

Rampen : roman

Af Jesper Stein (2020)
  • Bog

Under samme måne : roman

Af Karsten Skov (2020)
17-årige Erika flygter fra Tyskland i januar 1945 og ender i Sønderborg. Her møder hun det tyske mindretal og Karl, som hun forelsker sig i. En rørende og oplysende dokumentarisk roman til alle læsere med historisk interesse
Læs mere
  • Bog

Under samme måne : roman

Af Karsten Skov (2020)
Sara Blædel, Mads Peder Nordbo: Opløst
  • Bog

Opløst

På Fyn forsvinder den ene person efter den anden sporløst. Først ser politiet tiden an, men så går sagens alvor op for dem, og det hele eskalerer. For læsere af hæsblæsende og spændende danske krimier
Læs mere
  • Bog

Opløst

Stine Pilgaard: Meter i sekundet : roman
  • Bog

Meter i sekundet : roman

Af Stine Pilgaard (2020)
En humoristisk roman om en ung kvinde, der (modvilligt) involveres i højskolelivet i Vestjylland, hvor hendes bulderbasseagtige adfærd gør det lidt svært at skabe nye relationer
Læs mere
  • Bog

Meter i sekundet : roman

Af Stine Pilgaard (2020)
Katrine Marie Guldager: Det samme og noget helt andet
  • Bog

Det samme og noget helt andet

Da Katrine Marie Guldagers far dør i en ulykke, udløses en lang række konflikter. En arvestrid, tavse magtkampe og usunde relationer ser dagens lys. Til læsere af romaner om familien og stærke kvinder samt Guldagers faste læserskare
Læs mere
  • Bog

Det samme og noget helt andet

Rachel Röst: Grundvold : roman
  • Bog

Grundvold : roman

Af Rachel Röst (2021)
Rebecca vokser op i en familie, hvor religion gennemsyrer alt. Rebeccas far har en fremtrædende rolle i både kirken og i hjemmet. Hendes mor er fraværende og konstant syg. Rebecca og hendes to søstre kæmper for at forene religionens skrappe regler med et almindeligt børne- og ungdomsliv. Udviklingsroman for læsere fra 16 år
Læs mere
  • Bog

Grundvold : roman

Af Rachel Röst (2021)