Renovering på Tønder Bibliotek: Lukkeperiode
Biblioteket i Tønder holder midlertidigt lukket fra og med d. 20. marts til og med d. 23. april 2023, da vi er i gang med at lave nyt børnebibliotek og i samme omgang skal have renoveret bibliotekets gulv.
Derfor vil vi meget gerne have jeres hjælp til at tømme biblioteket for bøger! Fyld indkøbsposerne med bøger - vi skal nok sørge for at forlænge lånetiden, så I har proviant til hele lukkeperioden.
Udlån og aflevering
I lukkeperioden kan I stadig benytte kommunens 3 andre biblioteker i hhv. Løgumkloster, Skærbæk og Toftlund - de holder stadig åbent og er fuldt funktionelle :-)
I kan fortsat aflevere jeres bøger i postkassen på Tønder Bibliotek.
Reserverede materialer
Skulle der komme reserverede materialer til afhentning i lukkeperioden, kan de afhentes i Bogbussen Wimbus ved Tønder Bibliotek tirsdage og torsdage fra 15-17 i ugerne 12, 13, 15 og 16.
Vi glæder os til at se jer igen i UGE17, hvor vi også holder et brag af en festuge for FN's 17 Verdensmål!