”Forskellighedernes ansigter” - ny udstilling på Tønder Bibliotek

02.10.17
Helle Nygård Jensen er månedens kunstner i oktober på Tønder Bibliotek.

”Forskellighedernes ansigter” er titlen på Helle Nygård Jensens udstilling og dækker over en række lidt groteske ansigtstegninger, tegnet med bl.a. kul, som udtrykker sindsstemninger fra en kort periode, hvor Helle var ret nedtrykt.

Hun fortæller, at hun altid har udtrykt sig kreativt, ja hun kan slet ikke lade være og det skal helst være lidt skørt! Uanset hendes humør vil hendes kreativitet altid være hendes rigtig gode ven.

Helle har arbejdet som lærer og er bl.a. uddannet i faget billedkunst.

Udstillingen kan ses i hele oktober måned i bibliotekets åbningstid.

Helle Nygård Jensen