Biblioteket i Tønder åbner 18. maj - lokalbibliotekerne er fortsat lukkede - vi fortsætter dog udbringning

16.05.20
Tønder Bibliotek åbner igen fra den 18. maj. Genåbningen gælder i første runde ikke lokalbibliotekerne i Løgumkloster, Skærbæk og Toftlund.

ALLE lånere i Tønder Kommune kan få bragt bøger til døren af biblioteksbilen - vi kører mandag til fredag.    

Materialer der bestilles inden kl. 8.00, og er hjemme på hylden, vil som udgangspunkt blive leveret eller være klar til afhentning indenfor 48 timer. Der kan være længere ekspeditionstid på materialer bestilt fra andre biblioteker.

Aflevering af materialer lånt før nedlukningen, skal ske senest d. 31. maj. Herefter er det igen de almindelige låneregler der er gældende for bibliotekets materialer.

Ønskes materialerne leveret, kan man vælge afhentningsstedet "Levering", når man reserverer. Man er også velkommen til at kontakte os på tlf eller mail, hvis man ønsker materialer leveret.

På lokalbibliotekerne kan der afleveres i bibliotekernes bogindkast.

Genåbningen sker gradvist og kontrolleret.

Der er indtil videre ikke tilladt at opholde sig på biblioteket, for andet end udlån og aflevering af materialer.

Den betjente åbningstid på Tønder Bibliotek vil være den samme som før nedlukningen.

Kulturministeriet har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen udarbejdet en række retningslinjer, som bibliotekerne skal leve op til. I henhold til retningslinjerne må der kun opholde sig et begrænset antal personer på bibliotekerne samtidigt.

Benyttelsen af biblioteket begrænser sig til udelukkende at gælde lån og aflevering af materialer. Derudover bliver det igen muligt at reservere materialer, bestille bøger fra andre biblioteker samt at afhente reserveret og bestilt materiale på Tønder Bibliotek.

Ting som er lukket i denne periode:

Selvbetjent bibliotek
Ophold, avislæsning samt benyttelse af PC'ere, printere og kopimaskiner
IT- hjørnet
Rejsekort (henvendelse på tlf. 70113333)
Billetsalg
Advokatvagten
Borgerrådgiver
Lokalebooking
Arrangementer

 

I er meget velkomne til at kontakte os på bibvagt@toender.dk eller telefon 74929840, hvis I har spørgsmål eller har brug for hjælp.