Bag om Verdensmål 5: Ligestilling mellem Kønnene

En historisk bevægelse

Lad os starte fra begyndelsen, for hvad er egentlig baggrunden for, at ligestilling er blevet et af de 17 verdensmål?
FN har længe arbejdet for at skabe bedre rammer for at styrke kønnenes ligestilling, og har også opstillet mål for ligestillingen længe før, der var noget, der hed verdensmål.
Tilbage i 1995 kom den såkaldte Beijing-erklæring som afslutning på en verdenskonference om og for kvinder. Konferencen fastlagde et sæt principper om netop ligestilling mellem kvinder og mænd, og en fælles platform blev dannet for alle FN’s medlemslande. Erklæringen blev begyndelsen på den historiske proces, der førte til FN’s verdensmål, som vi kender dem i dag.
   Næste skridt mod verdensmålene var 2015-målene, som et enigt FN vedtog i år 2000. Navnet dækker over 8 mål, der på hver deres måde skulle medføre mindre fattigdom i verden inden år 2015. Også her var ligestilling et centralt emne, og fik lov til at lægge navn til et af de 8 mål. På ligestillingsfronten kunne man, ved 2015-målenes udløb, se fremskridt på bl.a. andelen af piger, der gik i skole og andelen af kvinder i medlemslandenes parlamenter og på arbejdsmarkedet generelt. Derfor valgte man i FN, at ligestillingen også skulle være en del af de nye verdensmål, da de blev lavet i 2015, så man kunne bygge videre på den udvikling, der var i gang.   

Hvad er ligestilling?

Hvad skal der skal til, før at kønnene for alvor er lige, og at der ikke er mere kønsdiskrimination i verden? Det var det spørgsmål, FN skulle forsøge at besvare med udarbejdelsen af verdensmål nummer 5. Til formålet udviklede man 9 delmål, der bestemte retningen for medlemslandenes arbejde med ligestilling frem mod 2030. Delmålene omfatter at alle skal have lige rettigheder i forhold til bl.a. økonomi, teknologi, prævention, jobs og indflydelse på samfundet, at arbejdet i hjemmet skal fordeles ligeligt, at tvangsægteskaber og kvindelig omskæring skal stoppes og at vold, udnyttelse og diskrimination af kvinder og piger generelt skal ophøre.
Det komplette overblik over verdensmål nr. 5 og dets delmål, kan du finde her:

https://www.verdensmaal.org/5-ligestilling-mellem-koennene

Efter at FN’s medlemslande havde vedtaget mål og delmål, stod de tilbage med et nyt spørgsmål: hvordan måler man, om der er ligestilling i samfundet? I Danmark blev et panel, kaldet 2030-panelet, nedsat til bl.a. at udarbejde danske målepunkter for verdensmålene og (i fællesskab med Danmarks Statistik) løbende holde øje med, hvordan det så går med punkterne.
Herhjemme har mænd og kvinder lovmæssigt stort set de samme rettigheder, hvilket betyder, at vi har haft et stærkt grundlag for at nå målet fra starten. Derfor beskæftiger da danske målepunkter sig kun meget lidt med formelle rettigheder, mens der i stedet sættes fokus på den skjulte ulighed i samfundet. Målepunkterne omhandler bl.a. sager om kønsdiskrimination, overfald af seksuel og/eller voldelig karakter, henvendelser til kvindekrisecentre, chikane på arbejdspladsen og kønsfordeling i bestyrelser og i ledende politiske roller.
Skal man tro på målepunkterne, har det stort set stået stille med ligestillingen i Danmark i de seneste 7 år. Mænd sidder fortsat på omkring 80% af de danske bestyrelsesposter og i omkring 85% af direktørstolene, og i de 1.000 største danske virksomheder var der i 2021 færre kvindelige topchefer, end topchefer ved navn enten Lars eller Peter. På arbejdspladserne er der stadig mere end dobbelt så mange kvinder som mænd, der er blevet udsat for seksuel chikane eller fysisk vold, mens der til gengæld er næsten 20% flere mænd end kvinder, der bliver udsat for vold i det offentlige rum.    
Alle de danske målepunkter og statistik over dem, kan findes her:

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/danske-maalepunkter

På verdensplan er det et blandet billede, der tegner sig i forhold til ligestilling alt efter, hvor man vender blikket hen. Der er fortsat fremgang i andelen af kvinder i adskillige landes parlamenter og regeringer, og andelen af barnebrude er faldet, så det nu er hver femte pige, der bliver gift, før hun fylder 18 år i stedet for hver fjerde, som det var for 10 år siden. På den anden side, har utallige amerikanske kvinder for nyligt mistet retten til fri abort, mens Talibans indtog i Afghanistan har medført, at afghanske kvinder har mistet en stor andel af deres rettigheder.
   Du kan finde en (engelsksproget) oversigt over, hvordan det går med de forskellige delmål på verdensplan her:

https://sdg-tracker.org/gender-equality#targets

Hvordan kommer man ulighed til livs?

En af de udfordringer, som Danmark og mange andre lande står med i forhold til at nå i mål med verdensmål nr. 5, er, at det er vanskeligt at komme diskrimination og skjult ulighed til livs, når alle principielt burde have lige rettigheder og muligheder. Det er ikke noget, der kan ændres natten over, men en fordi det i høj grad er et spørgsmål om at ændre de gængse holdninger i samfundet, er det en længerevarende proces, der skal bygges op over tid, og hvor fremgang ikke altid er noget, vi lægger mærke til, fordi det sker gradvist.

Noget af det, der kan påvirke retningen på den eller den anden måde, er folkebevægelser, som f.eks. Rødstrømperne herhjemme eller suffragetterne i England, der begge havde ikke lagde skjul på deres ambitioner i forhold til ligestilling og kvinders rettigheder og plads i samfundet.

I det mere skjulte må man ikke undervurdere effekten af rollemodeller – hvad end de er i samfundet eller i kulturen. Måske er det bedst kendte eksempel fra litteraturen den norske dramatiker Henrik Ibsens Et Dukkehjem, der blev udgivet i 1879, og blev opført for fulde huse på Det Kongelige Teater samme år.  Det gik dengang stærkt med at formidle historien om Nora, der forlader hjemmet, mens ægtemanden Thorvald sidder forvirret tilbage, og historien var med til at sætte gang i samtalen om kvinders liv og rolle i de danske hjem og i samfundet generelt.
   Siden Nora i sin tid blev et forbillede, er antallet af kvindelige forbilleder i litteratur, film, musik og tv stødt steget, og i 2022 finder man ikke mange fortællinger, der omhandler kvinder, som har brug for, at en mand kommer og redder hende.

I 2022 er budskabet om ligestilling og kvinders værd hjulpet på vej af medier generelt og især af internettet og dets medfølgende muligheder, som giver en platform, man kun kunne drømme om på Noras tid. Der er webinarer og livestreams om 8. marts – kvindernes internationale kampdag – i mange lande og på mange forskellige elektroniske platforme og sprog. Særligt under pandemien kom der fart på oplysning om kønsroller, ligestilling og sex via nye informationsteknologier. Internetkampagner som #MeToo og #TextMeWhenYouGetHome blev i høj grad båret frem af sociale medier til at oplyse om utryghed og beskylde for personer for seksuel chikane. Hvor stor indflydelsen af sådanne kampagner kommer til at blive på sigt, er endnu svært at svare på, men kigger man på de danske målepunkter, er der sket en tilbagegang i episoder med chikane af den ene eller den anden karakter på arbejdspladser for både mænd og kvinder gennem de seneste 7 år.
   Med internettet og digitale medier generelt er verden blevet mindre på mange måder, og det er blevet lettere at få sat gang i snakken om ligestilling på tværs af kloden, og få delt både de gode og de dårlige historier, der måske kan være med til at sikre, at ligestillingen mellem kønnene bliver en selvfølge både herhjemme og på verdensplan i 2030.