Foto: Robin Skjoldborg

Om kærlighed, kunstnere og kønsroller omkring år 1900

04.01.21
Januar måneds bog i DR Romanklubben er "Hvor lyset er" af Malene Ravn

Kunstmaleren Carl Fischer levede et dramatisk og turbulent liv. Som voksen forelsker han sig i den yngre kvinde Ely, som han får et barn med uden for ægteskab. Men Carl vil ikke være far, han vil kun male. Det er en gribende og velskrevet roman om lys og mørke, om kunst og svigt.

”Skildringen af Carl Fischer som en egensindig kunstner og en kirkefremmed fritænker, der nødigt tager hensyn eller tilpasser sig andres behov, er tydelig og tankevækkende. Der hvor Ely er, er lyset. Men den katastrofiske Carl kaster slagskygge. 

Hvor lyset er viser, hvordan nok så gode viljer falder på stengrund, når psykisk sygdom, selviskhed og kunstens krav tager magten” (Klaus Rothstein, Weekendavisen).

DR Romanklubben

DR Romanklubben er et samarbejde mellem DR, Litteratursiden og bibliotekerne. Der oprettes Romanklubber på de fleste af landets biblioteker, hvor man læser og gennemgår seks af årets bedste, danske romaner. Hver måned udkommer der artikler på Litteratursiden og dr.dk, en podcast med forfatteren og indslag i radioen. Koldingbibliotekerne sætter også fokus på månedens bog med udstillinger og læsetips.

Til sidst vælger landets Romanklubber den bog, der vinder DR Romanprisen ved det store finaleshow i Aarhus til juni.

Lån bogen:

Andre gode bøger og film om kærlighed, kunstnere og kønsroller omkring år 1900

Biografier

Film

Romaner