Forfatterportræt af Puk Damsgård

Forfatter og Journalist Puk Damsgård er blevet kendt på den sande historie om den danske fotograf Daniel Rye, der blev holdt som gidsel hos Islamisk Stat, men hun har også skrevet andre spændende bøger.

Puk Damsgård Andersen (født 18. september 1978) er uddannet journalist og har igennem sit arbejde boet i Pakistan, Cairo og Afghanistan. Siden 2011 har hun arbejdet som udenrigskorrespondent for DR1 med base i Beirut. 

Som en kvinde med journalistiske briller fik hun udgivet bogen ”De renes land: kærlighedshistorier fra verdens farligste stat” i 2009. Bogen handler om 3 kvindeskæbner i Pakistan: en kristen enke, en kunstnerisk rebel og en muslimsk koranlærerinde. Siden udgav hun bøgerne: ”Ulvehjerter: en familiekrønike” i 2011, omhandlende slægtshistorien i en Pakistansk Mehsud-stamme, og ”Hvor solen græder: en fortælling fra Syrien” i 2014, der drejer sig om borgerkrigen. 

Mest kendt er nok bogen ”Ser du månen Daniel: 13 måneder som gidsel hos Islamisk Stat,” fra 2015, der er den sande historie om fotografen Daniel Rye, der blev fanget, tortureret og holdt som gidsel i 398 dage hos IS i Syrien.  En bog, der nu skal filmatiseres med instruktør Niels Arden Oplev og med skuespillerne Anders W. Berthelsen og Esben Smed i hovedrollerne. ”Ser du månen Daniel” samt Puk Damsgårds reportager fra Mellemøsten, gav hende i 2015 Cavlingprisen. Hun har desuden, sammen med fotograf Daniel Rye, modtaget Dignity Prisen 2016. Prisen uddeles af Dignity - Dansk Institut mod Tortur.

Nyeste skud på forfatterstammen er bogen: ”Den sorte kat i Mosul” fra 2017. Bogen er et portræt af Irak og menneskeskæbner under den amerikanske invasion samt før og efter Islamisk Stats indtog.  

 

  • Bog

Ser du månen, Daniel : 13 måneder som gidsel hos Islamisk Stat

Om freelancefotografen Daniel Rye, der sad 398 dage som gidsel hos terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien. Beretningen følger Daniels måneder i fangenskab, hans familie i Danmark, eftersøgningen efter Daniel og de øvrige gidsler samt forhandlingerne med Islamisk Stat om en løsesum
Læs mere
  • Bog

Ser du månen, Daniel : 13 måneder som...

  • Bog

Ulvehjerter : en familiekrønike

Beretning om livet og kulturen i den pakistanske mehsud-stamme gennem en af stammens sønner Janan. En stamme, hvorfra den pakistanske Taleban-bevægelse rekrutterer mange medlemmer. Mehsud-krigerne har modstået diverse erobrere fra Djengis Khan til britere. De er modige og stolte og samtidig ualmindeligt gæstfrie
Læs mere
  • Bog

Ulvehjerter : en familiekrønike

  • Bog

Den sorte kat i Mosul

Puk Damsgård (f. 1978) fortæller en række gribende menneskehistorier fra et land, hvor borgerkrig, militser og terrorgrupper siden den amerikansk ledede invasion i 2003 og senere Irak-krigen har sat dagsordenen for millioner af irakere
Læs mere
  • Bog

Den sorte kat i Mosul

  • Bog

Hvor solen græder : en fortælling fra Syrien

Fortælling fra bagfrontlinjerne i borgerkrigen i Syrien, hvor mere end 150.000 mennesker er blevet dræbt, og millioner er sendt på flugt. Blandt andet følger bogen storbykvinden Nour, der i en frihedsrus engagerer sig i det syriske oprør, som ender med at blive hendes livs mareridt
Læs mere
  • Bog

Hvor solen græder : en fortælling fra...