Digte fra og til hjertet. Margaret Atwood: Inderligt

Margart Atwood skriver i forordet til sin ny digtsamling: "Lyrik rører ved kernen i menneskets eksistens: liv, død, fornyelse, forandring; såvel som moral og amoral, uretfærdighed og nogle gange retfærdighed. Verden i al sin mangfoldighed. Vejret. Tiden. Sorg. Glæde. Og fugle."

Og netop fugle er tilbagevendende symboler i denne samling, der samler op på digte skrevet i tidsrummet 2008-2019. Det er digte der balancerer på en dobbelthed imellem betragtninger af det trivielle og det særlige, og som er skrevet med den inderlighed i sproget der også giver samlingen dens navn. Livets faser og en bekymring for klodens tilstand er de gennemgående temaer: "Men der er fuglesang,/ fra fugle hvis navne er forsvundet./ Fuglene har ikke brug for dem, de tabte navne./ Vi havde brug for dem, men det var dengang./ Hvem går op i det nu?" Og i suiten "Sange til myrdede søstre" bruges fuglene eksempelvis som metafor for tab: "Hvis fugle er menneskesjæle/ Hvilken fugl er du da?/ En forårsfugl med en munter sang?/ En højt flyvende?/Er du en aftenfugl/ Der betragter månen/Synger Alene, Alene/Synger En For Tidlig Død?"

Barndommen, ungdommen og alderdommen er livsforløb der tematiseres igennem samlingen, der er tilegnet Atwoods afdøde livsledsager. Dette omgiver digtene med en stemning af tab, af adskillelse og af noget der var, og nu inderligt erindres. Tydeligt i det uforglemmelige titeldigt, der også resumerer samlingens indhold.  

En reflekterende og afklaret digtsamling, der bevæger sig vidt omkring og netop derved bevarer sin integritet. Vil også være fin for læsekredse.

Anbefales.