Cecilie anbefaler
Navn: Cecilie, 15 år.
Interesser: Volleyball og bøger.
Anbefaler: Det smaragdgrønne atlas af John Stephens.
Derfor skal du læse den:
Det er en meget spændende fantasy bog, nem at forstå, og meget gribende. Den minder om Narnia og Det gyldne kompas, og kunne være interessant, hvis du synes godt om dem.
Hvad handler bogen om?
Bogen handler om 3 søskende, Kate (14 år), Michael (12 år) og Emma (10 år). De er blevet fjernet fra deres barndomshjem, da de var helt små. Gennem hele deres liv har de flyttet fra børnehjem, til børnehjem. Nu flytter de ind på endnu et børnehjem. Det er et meget mystisk sted, og de opdager endda, at de er de eneste børn. På børnehjemmet finder de en ny og magisk verden. Men ikke alt er godt, i denne nye verden. De bliver forfulgt af blandt andet den onde grevinde, og hendes skræmmende morum cadi-krigere. For at overleve skal de finde ud af, hvorfor det er lige præcis dem, der bliver jagtet, og hvilken profeti om et magisk atlas, den onde grevinde er så optaget af. De befinder sig hurtigt i kampen mellem det gode og det onde.