Om dette arrangement

Tid
16:30 - 17:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Place / Room
Studiesalen
Target
For voksne
Voksne

Music talk – Anne Dorte Michelsen

04.09.19
Omkring fem sange

”Sig du ka’ li’ mig..” sang Anne Dorte Michelsen i Tøsedrengene i ’81 og oplevede pludseligt at gå fra at være en stille pige fra Århus til at være landskendt sangerinde. Tøsedrengene udgav seks albums og herefter begyndte en succesfuld solokarriere, hvor især samarbejdet med guitarist og producer Billy Cross gav hits som ”Jeg har lagt mine våben for dig” og ”Bruge og bruges”.

Eftermiddagens samtale bliver bundet op på fem sange, som Anne Dorte har valgt. Vi lytter til sangene og taler om de oplevelser, der knytter sig til dem. Vi kommer omkring hendes lange karriere, der startede som ung sangskriver fra Århus i 80’erne og stadig kører for fuld damp i Danmark i 2019.

Anne Dorte Michelsen er kendt som sanger og sangskriver i Tøsedrengene og som solist. Hendes soloplader fra 80’erne opnåede stor popularitet i Danmark, Norge, Sverige og Japan. I 1992 dannede hun gruppen ”Venter på far”, der med humor satte fokus på kønsroller og ligestilling. I 2019 optræder Anne Dorte som solist og sammen med Maria Bramsen fra Tøsedrengene i ”Anne Dorte og Maria og Verdens Lykkeligste Band”.

Anne Dorte Michelsens musik og biografien ”Under en åben himmel” kan lånes på biblioteket.

Arrangementet varer 1 time uden pause og er gratis. Begrænset antal pladser.

Moderator: Lau Grønager, arrangementskoordinator, Tønder Bibliotek.

Tags