Om dette arrangement

Tid
20:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Schweizerhalle - Tønder Kulturhus
Ribelandevej 39
6270 Tønder
Arrangører
Tønder Bibliotek, Christopher Entertainment
Target

Magnus Lasse Petersen // Jack Warren – KONCERT

DANMARK HAR KULTUR - GRATIS KONCERT

Oplev dobbeltkoncerten med Magnus Lasse Petersen & JACK WARREN, når de to unge upcoming artister giver en forsmag på den musik de har arbejdet hårdt på mens landet har været lukket ned. De to artister skulle for alvor have startet deres livekarriere i 2020, men det blev umuligt. Derfor arrangeres denne GRATIS dobbeltkoncert, som en hyldest til at Danmark stadig har kultur, og at vi skal huske at værne om den.

OBS: selvom koncerten er gratis, skal der stadig bestilles billetter, så vi kan sikre god afstand mellem gæsterne. De gratis billetter kan bestilles her på siden.

BESTIL BILLET HER 

MAGNUS LASSE PETERSEN

Vokalen fylder hele rummet, kraftfuld, sprød og følsom. Der er ingen tvivl om hvor Magnus Lasse Petersen er på vej hen. Den unge musikalske mand fra Silkeborg, der i en alder af 20 år allerede har opnået med sin stærke og meget genkendelige stemme. Det unge stjerneskud står klar til at erobre den danske musikscene.

Magnus Lasse Petersen er ved at bygge sin musikalske identitet og sammen med producere, der blandt andet har hjulpet, Jacob Dinesen, Lars Lilholt, Peter Sommer og mange flere, er det musikalske gennembrud lagt i kakkelovnen.

Oplev den fantastiske unge mand når han med sin guitar tryllebinder publikummet med sine stærke og personlige sange.

 

JACK WARREN

Han er en ny artist på den Danske musikscene og har allerede som ‘independent artist’ vist at han gir’ den hele armen. En god blanding af svigermors drøm, en sprød pop vokal og et lidt bad-ass look med tatoveringer, som skaber en vældig interessant blanding.

Det er ikke kun på scenen der kan ses at JACK WARREN vil fremad, siden hans første single og en start fra ingenting har han på egen hånd nået over 400.000 streams på Spotify, så man kan godt drømme stort til hvad fremtiden bringer ham.

For yderligere at beskrive JACK WARREN som musiker såvel som person skal der helt klart tages et lyt. Her har Jack i samarbejde med de fedeste producere prøvet at udtrykke omtanke, gennemsigtighed og kærlighed. Alle ord som repræsenterer Jack både som artist og som person.

 

BESTIL BILLET HER