Om os
- i by og på land
Der er 4 biblioteker i Tønder Kommune:
Tønder (Hovedbiblioteket), Løgumkloster, Skærbæk og Toftlund
Desuden er der oprettet frivilligt drevne bogcafeer i Bredebro og Højer.
Alle kan bruge bibliotekerne og det er gratis at låne f.eks. bøger, tidsskrifter, musik, film og spil.
På biblioteket er der adgang til internettet for både børn og voksne.
Her er masser af inspiration til at læse og lære, opleve og fordybe sig og frirum til blot at mødes, snakke eller lytte til musik.
1790'erne
Eksisterede der et læseselskab i Tønder. Der foreligger ingen nærmere oplysninger herom; men selskabet var utvivlsomt forbeholdt det oplyste borgerskab.
1828
Det første børnebibliotek man hørte omtalt er i 1828 af Tønder magistrat oprettede Jugendebibliothek, som opstod ved indkøb af afdøde lærer A. J. Rohlfs samling af børnebøger, i alt 158 bind. I 1846 var samlingen på 731 bind. samme år mistede biblioteket sin sidste frivillige bidragyder, borgmester, Paul Sibbers, og samtidig var mange af bibliotekets bøger sønderrevne og ituskårne. I 1851 var næsten alle bøger beskadigede og bibliotekets blev formentligt nedlagt kort derefter.
1912
Tønder Læseforening opstår. Foreningen fik stillet plads til rådighed i Tønder Landmandsbanks bagbygning. Man modtog en gave på 500 bøger fra Peter Skovrøy, 50 bøger fra venner i Kbh. og et antal eksemplarer fra Sprogforeningen. Hensigten var b.la. at arbejde på forskellig vis for danskhedens fremme. I feb. 1914 løb Læseforeningen ind i problemer med de tyske myndigheder som forbød medlemmerne at benytte Landmandsbankens lokaler, indtil en række krav var forbedret.
1920
Efter 1. verdenskrig blev der atter tid til at interesse sig for Læseforeningen. I 1919 købte man Hans Erichsens gæstgiveri i Spikergade, som efter ombygningen fik navnet Tønderhus.
21.9 1922
Tønder Biblioteksforening stiftes, der fik til formål at skabe et dansk bibliotek i byen og være organisatorisk base for samme.
1-10 1923
Tønder Bibliotek begyndte sin virksomhed. Man lejede to værelser i Østergade 18. Biblioteket bestod af et udlånslokale med ca. 1400 bind og en lille læsestue med bord og otte stole. Det første halve år nåede antallet af lånere op på 520, som i alt lånte 10.294 bind.
9.10 1926
Tønder Bibliotek indviede de nyere lokaler i Storegade 23 (tidligere tyske Nordslesvigs Bank) I 1926 udlånte biblioteket ca. 28.000 bind til omtrent 1200 lånere fra by og land.
1.4 1928
Biblioteket får status som centralbibliotek for Tønder amt.
1934
Der blev oprettet en central for udlån af smalfilm til undervisningsbrug på biblioteket, vistnok den første i landet af denne art. Filmsamlingen ejedes af Tønder Lærerkreds, havde frem til d. 1-4 1936 et udlån på 486.
1.1 1936
Pga. pladsmangel blev der lejet lokaler til børnebiblioteket i Humlekærren, hvor det blev indrettet udlån og læsesal. Samme år modtog børnebiblioteket børnebøger fra Tønder seminariums øvelsesskole, og herved forpligtede sig til at tage hensyn til skolens behov for faglitteratur til undervisningsbrug.
1.10 1939
Byrådet vedtog at overdrage lejemålet af Richtens Hus, Vestergade 9, til Tønder Biblioteksselskab, i det socialudvalget skulle bruge børnebibliotekets lokaler i Humlekærren.
1944
Tønder Børnebibliotek blev selvstændigt og selvejende.
1946
Byrådet solgte Richtsens Hus til Det gjensidige Forsikringsselskab"Danmark" og biblioteket blev opsagt fraflytning.
12.8 1950
Bibliotekets nye bygning i Richtsensgade 10 (tidl. tysk borgerskole) blev indviet. Biblioteksbygningen var i tre plan, og heraf rådede biblioteket over stueetagen og en del af første sal. I stueetagen var der afdelinger for børn og voksne samt nærmagasin, kontorer og toilet m.m. På første salen rådede man over lokaler til oplandssamlingen, avismagasin, to studiekredslokaler og skolecentral. Første salens nordfløj blev udlejet til tuberkulosestation. Tredje salen var der indrettet tre lejligheder.
9.12 1954
Centralbibliotekerne i Åbenrå, Sønderborg og Tønder besluttede at betjene deres opland ved udlån fra en fælles bogbil. Det drejede sig om en lejet folkevognsbus med plads til ca. 700 bind, som udlejningsfirmaet stillede til rådighed med en chauffør. I Tønder amt betjente man i alt 54 sognebiblioteker. Sidst i 1960'erne må samarbejdet være ophørt og biblioteket købte selv en varevogn.
1965
Voksen- og børnebiblioteket blev én organisation, og biblioteket var ikke længere en selvejende institution.
1972
Tønder Bibliotek mister status som centralbibliotek.
1.4 1974
Betjeningsoverenskomst mellem Tønder og Skærbæk kommuner trådte i kraft, og Tønder kommune påtog sig herefter den folkebiblioteksmæssige betjening af alle beboere i Skærbæk kommune mod, at Skærbæk ydede et årligt vederlag til driften af det fælles biblioteksvæsen.
3-4 1974
Bogbussens indvielse. Den var et væsentlig motiv for begge kommuner til at indlede bibliotekssamarbejdet, idet politikerne fandt, at borgerne i kommunernes yderdistrikter havde samme krav på biblioteksbetjening som borgere i Tønder og Skærbæk.
22-11 1984
Ombygning og udvidelse af Tønder bibliotek. Biblioteket som hidtil havde haft rådighed over 886 kvadratmeter, fik nu et samlet areal på 1.278 kvadratmeter.
14.3 1995
Bogbussen nedlægges.
1.10 1997
Tønder og Skærbæk kommuner indgik i et bibliotekssamarbejde med Bredebro kommune.